»Det værste ved julen er, at jeg har fødselsdag den 23 december,« fortæller den 29-årige skuespiller Janus Nabil Bakrawi i en pause i optagelserne til forårets afsnit af tv-serien »Ørnen«.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Det er bare ikke basis for en fest den dag, og som barn fik jeg aldrig dobbelt så mange gaver juleaften i stedet for. Ret uretfærdigt, ikk?« Bortset fra det så kan han faktisk godt lide juletiden.

»Der er en drivkraft i folk og en hel speciel stemning på gaden, som jeg godt kan lide. Jeg forstår ikke rigtig dem, der brokker sig over julen. Lad dog være, hvis det går jer på.«

Han kender selv mange der ikke fejrer jul, for hans jordansk-palæstinensiske baggrund fra faderens side har givet ham mange venner blandt muslimske 2.g'ere.

Jul i Portugal
»For dem er det simpelthen årets kedeligste dag,« siger han og griner. Selv er han katolsk døbt og fejrer julen sammen med sin mor.

»Min mor er polak og katolik, så hvert år bliver julemiddagen indledt med en oblat, og så disker min mor ellers op med hele det traditionelle polske julebord. Især hendes polske pølser er noget jeg glæder mig til hvert år.«

Netop fordi han er katolsk døbt, overvejer han i år at fejre jul i Portugal.

»Julestemningen i et katolsk land er anderledes, det kan jeg selv huske, fra dengang vi boede i Polen. Den kunne jeg godt tænke mig at opleve igen.«