Skuespillerinden Olivia Wilde siger, at hun ikke dater musiker og skuespiller Justin Timberlake.

Rygterne svirrer i Hollywood om en romance mellem skuespillerinden Olivia Wilde og popstjernen Justin Timberlake, skriver People.com.

Wilde, der spillede med i science fiction-filmen "Tron: Legacy", nægter dog have et romantisk forhold til den ombejlede Timberlake, der for nylig kom ud af en årelangt forhold til skuespillerinden Jessica Biel.

- Slap af liderbukse, skriver Wilde på sin Twitter-profil og tilføjer:

- Vi er kun venner og har været det i årevis.

Timberlake og Wilde spiller sammen i den kommende science fiction-film "Now". De blev spottet sammen i VIP-afdelingen på natklubben The Roxbury i Hollywood lørdag aften.

Her nød de hinandens selskab, før de skiftede plads til en gårdhave, så Timberlake kunne lytte til hiphop.

Vidner siger til People.com, at det virkede til, at de to var på date, mens andre kilder afkræfter rygterne.

- De har været venner, siden de arbejdede sammen på "Alpha Dog". Der er ikke noget i gang. De er kun venner, siger den unavngivne kilde.

/ritzau/