Juliette Lewis 32 på tirsdag. Adskillige filmstjerner som Kevin Bacon, Minnie Driver og Dennis Quaid dyrker rockmusikken som en farverig bi-beskæftigelse. Men Natural Born Killers' Juliette Lewis har taget skridtet fuldt ud.

Således har sangerinden Juliette taget en officiel orlov fra filmarbejdet. Og i stedet turnerer og indspiller hun nu med bandet »The Licks«.

Sammen fyrer de deres hjemmegjorte sange af i både Europa og USA. Og under et nyligt besøg i England, gav bladet UNCUT dem denne kommentar med på vejen: »Fyldt med energi. Men så heller ikke meget andet.« Høeg