En tornado har kostet ti voksne og tre børn livet, da den ramte det nordlige Mexico. I USA er tre omkommet i voldsomme oversvømmelser.

MEXICO: Mindst 13 er blevet dræbt af en tornado, der ramte byen Ciudad Acuna i det nordlige Mexico, skriver CNN.

Flere hundrede hjem er blevet ødelagt i delstaten Coahuila, der ligger tæt på grænsen til Texas.

Den amerikanske delstat er blevet ramt af voldsomme oversvømmelser, som har kostet tre livet.

Billeder fra Mexico viser ødelagte biler og bygninger. Mange er blevet kvæstet, og det frygtes at dødstallet vil stige.

Borgmesteren i Coahuila Ruben Moreira oplyser, at de omkomne tæller ti voksne og tre børn, og at en nyfødt er savnet.

150 mennesker måtte en tur på skadestuen.