'Kør bil, når du kører bil' lyder et af trafikrådene i Danmark, og det skulle en 19-årig amerikansk kvinde nok havde holdt sig til onsdag aften lokal tid i den amerikanske by Bryan.

For mens den 19-årige kvinde kørte i sin bil, forsøgte hun at tage et topløst billede af sig selv, som hun kunne sende til sin kæreste. Og det var tilsyneladende lidt for mange ting på en gang.

Den 19-årige bragede nemlig direkte ind i bagenden på en politibil.

Det skriver britiske BBC.

Politibetjenten John Sartell har selv forklaret, at han ikke var i politibilen, da ulykken skete, men at han pludselig kunne høre lyden af den 19-årige kvindes bil bremse.

Da han vendte sig rundt, så han en grå firehjulstrækker, der var kørt op i bagenden på politibilen.

»Den kvindelige chauffør havde åbnet bh'en og forsøgte at knappe den igen, da jeg kom hen til bilen. Jeg spurgte, hvorfor hun ikke have tøj på, mens hun kørte, og hun svarede, at hun prøvede at sende et Snapchat-billede til kæresten,« har John Sartell fortalt ifølge Dagbladet.

I kopholderen ved siden af hende sad desuden en åben vinflaske, og kvinden har selv fortalt, at hun havde drukket vin hos en veninde og taget flasken med sig. Derfor blev hun bragt til sygehuset for at få taget blodprøver, der skulle slå hendes promille fast.

Kvinden, der til daglig er student på universitetet i Texas, blev sigtet for at køre i beruset tilstand. Heldigvis kom ingen til skade under ulykken.