Giftig alkohol dræber syv personer

TJEKKIET: Syv personer er døde efter at have drukket en giftig alkoholblanding indeholdende metanol. Yderligere 22 personer er indlagt med forgiftning, oplyser tjekkisk politi ifølge BBC.

Ifølge politiet er der tale om det værste tilfælde af alkoholforgiftning i Tjekkiet i mindst 30 år. Politiet har anholdt en 36-årig mand, som man mistænker for at stå bag den dødbringende blanding, som folk har købt i den tro, at det eksempelvis var vodka.

De tjekkiske myndigheder har som følge af dødsfaldene optrappet kontrollen med restauranter, barer og butikker for at få et overblik over udbredelsen af den giftige drik.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her