USA: Alle tre personer om bord på et lille fly meldes dræbt, efter at det fredag aften dansk tid styrtede ned i et hus i udkanten af Florida, skriver CNN.

Ifølge myndighederne modtog man få minutter forinden et nødopkald fra piloten, da flyet af typen Beechcraft BE35 rystede voldsomt af ukendte årsager.

Huset er beboet af en midaldrende kvinde, som sprang ud af et lukket vindue, da flyet torpederede hendes tag, fortæller hendes nabo.

- Hun røg lige gennem glasruden og har fået nogle knubs, men hun skal nok komme sig. Hun er heldig med at være i live, for huset er et vrag, siger naboen til CNN.

BNB