USA: Det amerikanske band Eagles of Death Metal, der gav koncert på spillestedet Le Bataclan i Paris ved terrorangrebet 13. november, ønsker at være de første på scenen, når spillestedet genåbner.

Det fortæller bandets medlemmer til det amerikanske medie Vice ifølge BBC.

Forsanger Jesse Hughes siger, han »ikke kan vente med at komme tilbage til Paris og spille«.

»Vores venner kom for at se rock and roll og døde. Jeg vil tilbage dertil og leve,« siger han.

Bandet spillede på scenen på Bataclan, da tre tungt bevæbnede mænd fredag aften den 13. november brød ind og begyndte at skyde mod publikum. De dræbte 89 personer.

BNB