En dokumentar, der viser, hvordan en psykisk syg dreng flere timer om dagen sad fastspændt til en væg, har skabt stor debat i Holland.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>18-årige Brian van Ingen er indlagt på psykiatrisk afdeling i byen Ermelo, og her har et tv-hold fulgt ham siden 2007. 

Dokumentaren blev i sidste uge vist i Holland, og den viser chokerende optagelser, der afslører, hvordan den 18-årige dreng flere timer om dagen sidder fastspændt til en væg. Det har fået de hollandske politikere til at diskutere behandling af psykisk syge. 



Ifølge personalet på Brandon van Ingens afdeling skete fastspændingen på grund af, at han var til fare for sig selv og andre. Ifølge dem hører drengen stemmer, der siger, at han skal gøre "farlige og skadelige ting".

Drengens mor er i chok over afsløringen, som hun sammenligner med et indespærret dyr. 

- Han føler sig som en hund i snor, siger hun dybt frustreret på videoen. 

Ifølge sundhedsminister Marlies Veldhuijzen van Zanten er behandlingen af Brandon van Ingens i overensstemmelse med de gældende regler på området. 
 
- Så snart han er alene eller det er nat, løsner man båndet, påpeger hun. 

Hun vil dog alligevel undersøge, om der er brug for en ændring af reglerne.

Ifølge personalet på den psykiatriske afdeling hører fastspændingen til sjældenhederne.