Michael Phelps får aldrig lige så mange børn, som han har OL-medaljer.

Men der kan ikke sås tvivl om, at han efterhånden har en del erfaring som far også.

Den amerikanske OL-legende er nemlig blevet forælder for fjerde gang sammen med hustruen Nicole.

Det afslører han på Instagram. Du kan se opslaget i bunden af artiklen.

»Nicole Phelps og jeg vil gerne byde Nico Michael Phelps velkommen til denne verden,« skriver Michael Phelps og afslører, at sønnen blev født 16. januar.

»Vi er så velsignede over at få et fjerde barn. Nu er vi en familie på seks!«

Familien består nu af fem drenge, da parret kun har fået drengebørn: Boomer Robert Phelps i 2016, Beckett Richard Phelps i 2018 og Maverick Nicolas Phelps i 2019 og altså Nico Michael Phelps for nylig.

Michael Phelps og Nicole begyndte at ses i 2008, inden de blev forlovet syv år senere.

Hun blev kåret til Miss California i 2010.

Michael Phelps er den tidernes mest vindende OL-atlet med 28 medaljer – 23 af guld, tre af sølv og to af bronze.