Over en million danskere lider af pollenallergi, der giver høfeber. Hvert år koster høfeber samfundet 7,5 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste, medicin og lægebesøg.
Overlæge Jesper Elberling, der er specialist i allergi, drømmer om den dag, sygdommen kan forebygges. Lovende forskning er i gang, men indtil da, efterlyser han, at flere danskere får den mest virkningsfulde behandling mod allergi.
»Op mod 25 procent af alle allergikere kunne have gavn af immunterapi, men det er for få, der får tilbudt behandlingen,« siger han.
Hos Astma-Allergi Danmark møder man ofte frustrerede allergipatienter.
»Vi taler hele tiden med medlemmer, der ikke bliver grundigt nok udredt og behandlet. Problemet er, at der er for få speciallæger, og at man i den almene praksis, ikke altid har ekspertisen til at behandle høfeber,« siger kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark, Andreas Westergaard.
En u- eller underbehandlet allergi er 'et stort problem', for den enkelte.
»Det resulterer i tab af livskvalitet, fordi man må indstille sig på at være syg hele foråret, sommeren og noget af efteråret. Høfeber er for nogle invaliderende, og kan betyde, at man må sidde inde hele sommeren eller ikke kan være social, fordi det er ubehageligt at være udendørs,« siger han.
De seneste 30 år har allergi udviklet sig til en reel epidemi i den vestlige verden, lyder det fra Jesper Elberling, der er overlæge og ph.d. på Afdeling for Allergi, Hud‐ og Kønssygdomme på Gentofte Hospital.
Spar en masse penge på påskens gør det selv-projekter ved at lytte til podcasten her.
»Men endnu har vi ikke helt kunnet forklare, hvorfor allergier opstår,« siger han.
Forudsætningen for, at man kan sige, at man har allergisk rhinitis (høfeber, red.) er, at man har symptomer fra næse og/eller øjne, og at en priktest eller blodprøve har vist, at man reagerer på de pollen, der er i luften.
Har man allergi, skal man have behandling, eller som Andreas Westergaard siger det:
»Er man generet og hæmmet af allergien, bør man få behandling. Vi synes ikke, man skal finde sig i at have symptomer.«
Ifølge Astma Allergi Danmark skal allergikere en gang om året til lægen for at få justeret deres medicin, så de hele tiden er sikre på, at være bedst muligt behandlet.
De fleste danskere har milde symptomer, hvor de kan nøjes med at tage en antihistamin-pille, når allergien er værst.
Er man moderat til svært ramt, vil man have stoppet næse, nyseture, og øjne, der klør og løber i vand. Oveni kan man få hovedpine, have koncentrationsbesvær og lide af dårlig søvn.
Til den gruppe har Jesper Elberling et godt råd: Vær grundigere med medicinen. For alt for mange allergikere accepterer at have symptomer.
»Mange forstår ikke, at hvis antihistaminer ikke virker, så skal de tage næsespray dagligt i hele sæsonen. Er det heller ikke nok, skal de tage en til to antihistamin oveni, enten som tablet eller øjendråber,« lyder rådet.
Er det heller ikke nok til, at stoppe symptomerne, skal man bede sin læge om at komme i immunterapi. Dén behandling, som ifølge Jesper Elberling kan hjælpe op til 25 procent at alle allergikere.
Der findes forskellige former for immunterapi. En behandling gives som injektioner med specifikke pollen, eller husstøvmider en gang om ugen i otte uger, og derefter en gang hver anden måned i tre til fem år. En anden behandling, der virker mod allergi overfor græs-, birk- eller husstøvmideallergi gives i form af en tablet om dagen i tre år.
Virker immunterapien, kan man efter behandlingen forvente, at man i en årrække har betydeligt færre og mindre alvorlige symptomer. Nogle vil være beskyttet meget længere, men det er ikke alle, behandlingen virker på.
»Lige nu laver vi one fits all behandling, men vi skal den vej, hvor behandlingen bliver mere individuelt tilpasset den enkelte. For det er trist, at gennemfører tre til fem års immunterapi, uden at få gavn af det,« siger Jesper Elberling.
I fremtiden håber han, at allergi kan behandles bedre og effekten holde længere.
»Der forskes i nye behandlinger, hvor medicinen gives med helt ned til tre injektioner direkte i lymferne, for eksempel gennem lysken.«
Men dét, Jesper Elberling tror allermest på, er forskning i nye biologiske lægemidler, der skal påvirke den celle, der er årsag til de allergiske reaktioner.
»Kan man hæmme mastcellen, der frigiver histamin, og blokere dens aktivitet, så kommer der ingen symptomer. Det er endnu rent science fiction, men studierne ser meget spændende og lovende ud,« siger han.
