Forskere er gået på jagt i generne hos en gruppe ekstremt gamle mennesker, som har passeret de 110 år. Her håbede de at finde svaret på, hvordan man bliver ekstremt gammel – men de gamle skjuler deres hemmelighed godt.
På verdensplan er der i dag omkring hundrede mennesker, som har opnået at blive mere end 110 år gamle.
Generne fra de ekstremt gamle mennesker gemmer måske på hemmeligheden bag et langt liv. Amerikanske forskere forsøgte derfor i et studie at finde lige nøjagtig de genvarianter eller kombinationer af gen-varianter, som har gjort, at 17 amerikanere er blevet mere end 110 år gamle.
Det skriver Videnskab.dk.
Forskerne undersøgte kun for sjældne genvarianter – men fandt ingen sjældne genvarianter, som flere af de 110+årige delte.
»Det ville have været meget interessant, hvis de havde fundet én genvariant eller én kombination af genvarianter, som de 110+ årige havde til fælles. Men det er også interessant, at de ikke finder det. Det viser jo blot, at der ikke er en enkelt genetisk opskrift på det at blive meget gammel,« siger professor Lene Christiansen, som forsker i genetik og aldring på Syddansk Universitet.
Læs også hos Videnskab.dk: Dine gener afgør, om maden lugter dårligt
Lene Christiansen forklarer, at forskerne med deres resultat ikke har udelukket, at familier med længelevende familiemedlemmer hver især kan have deres genetiske opskrift på et langt liv – opskrifter på et langt liv, som måske kun lapper delvis ind over hinanden.
Men muligheden for at finde ud af, om der findes en genetisk opskrift eller flere, er måske blevet lidt større med det nye studie, selvom studiet kom ud med et negativt resultat.
For de amerikanske forskere har nemlig lagt de unikke gendata fra de 17 ekstremt gamle mennesker ud til åben afbenyttelse.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor har hver familie sin egen lugt?
Det gør det muligt for andre aldrings-forskere at benytte sig af de omfattende data til at undersøge, om opskriften på det lange liv kunne gemme sig på en anden måde i generne, end den som de amerikanske forskere har undersøgt.
»Alder er den største risikofaktor i forhold til at få kroniske sygdomme. Men der er nogen, som har en evne til at undgå at få de sygdomme, som vi typisk dør af i 70-80 års alderen,« siger lektor og aldringsforsker Bernard Jeune, som er ansat på Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet.
De kroniske sygdomme kan for eksempel være hjertesygdomme, sukkersyge, kræftsygdomme eller hjernesygdomme som for eksempel Alzheimers.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Hvordan bliver man verdens ældste menneske?
Flere ældre har sex
