BASKETBALL: Rygter vil vide, at Miami Heat er klar til at skrive under på en et-årig kontrakt med veteranen Gary Payton. Payton er på jagt efter et mesterskab inden karrieren indstilles og Heat kunne være et godt sted at få ønsket opfyldt.

Den 37-årige veteran skiftede i 2004 til Los Angeles Lakers i håb om endelig at kunne få et mesterskab på CV'et efter 15 sæsoner i ligaen, men drømmene endte med finalenederlag til Detroit Pistons og masser af dårlig stemning i omklædningsrummet, da giganterne Kobe Bryant og Shaquille O'Neal verbalt røg i totterne på hinanden.

Gary Payton spillede sidste sæson for Boston Celtics, hvor han havde et gennemsnit på 11,3 point og 6,1 assists pr. kamp.

Payton's ankomst i Miami vil gøre Shaq til en glad mand, da han åbent i

medierne har lavet ren lobbyisme for at få veteranen til Florida.

Miami Heat var sidste sæson det bedste hold i Eastern Conference, men røg ud af slutspillet i Conference-finalen mod Detroit Pistons.