Danske forskere leder efter signalstoffer fra tarmen, som fortæller hjernen, at vi er mætte. Det rette molekyle kan blive til en pille, der giver mæthedsfølelse.
For de fleste moderne mennesker er der ikke længere ydre omstændigheder, som tvinger os til at holde op med at spise.
Busken bliver aldrig tømt for bær. Byttedyret har altid mere kød på knoglerne. Det er et rent slaraffenland for et fortidsmenneske, men desværre har evolutionen rustet os ganske elendigt til at klare al den overflod.
Vi har kun vores egen hjerne og vilje til at give ordre til hænderne om at lægge bestikket og til munden om at holde sig lukket. Fedmestatistikkerne viser, at den opgave er næsten umenneskeligt svær. Men danske forskere leder nu efter mæthedsmolekyler, som kan hjælpe os med at sige stop til mad, selv om der er masser af den.
- Hele vores biologi er indrettet til at undgå, at vi taber os for meget. Kroppen sender faresignaler, når vi taber os, men vi får ingen krisesignaler om, at vi har for store fedtdepoter. Det har ikke været en reel risiko, siger Knud J. Jensen, professor ved Kemisk Institut ved Københavns Universitet til Berlingske.
Knud J. Jensen er internationalt anerkendt og en højt prisbelønnet ekspert i peptider, som bl.a. fungerer i kroppen som signalmolekyler fra maven til hjernen. Højteknologifonden har givet ham 14 millioner kroner til at lede efter molekyler, som kan udvikles til en mæthedspille – dvs. et kunstigt signalstof, som fortæller hjernen, at vi er mætte:
- Vi sigter ikke mod at lave en mirakelpille. Men vi vil gerne gøre det lettere at tabe sig for dem, der er kommet i gang med at spise sundt og dyrke motion, siger professoren.
Mæthedsmolekylet jagtes i samarbejde med Gentofte Hospital, som bidrager med væv fra tarmen på patienter, som har fået en fedmeoperation. Kemikerne på universitetet undersøger tarmvævet for peptider, der kunne være budbringere til hjernen af det glade budskab om mæthed i maveregionerne.
- Vi kender allerede nogle af signalstofferne fra tarmen, men vi leder efter oversete molekyler eller nogle, der virker anderledes, end vi regnede med. Der sendes også signaler fra fedtdepoterne, men vi koncentrerer os om kommunikationen fra maven og tarmen, siger Knud J. Jensen.
Forskningen foregår i samarbejde med det danske biotekfirma Gubra, som har specialiseret sig i lægemidler til diabetes og overvægt. Firmaet skal stå for at udvikle mæthedsmolekylet til et lægemiddel.
- Jeg laver grundforskning og vil bare gerne prøve at forstå, hvad der sker. Men det har også et meget klart anvendelsesområde, og hvis vi finder et nyt peptid, har vi en god kombination af kompetencer til at kunne udvikle et lægemiddel, siger han. Der er mange andre forskere verden over, som er på jagt efter en slankepille i tarmens peptider, men de fleste har sigtekornet rettet mod GLP-1, som allerede bruges i diabetes-behandlingen. GLP-1 har vist sig at give et pænt vægttab hos diabetespatienter.- Vi leder efter et helt ukendt stof, som vi kan skabe en kunstig udgave af og dermed efterligne kommunikationen mellem tarmen og hjernen, siger Knud J. Jensen til Berlingske.
Selv om det hurtigt lykkes at finde et egnet mæthedsmolekyle, kan en egentlig slankepille tidligst være på markedet om ti år. Forinden skal helt andre forskere løse problemet med at give peptider i pilleform, uden at de nedbrydes af mavesyre eller glider igennem kroppen uden at blive optaget.
BNB
