Prinsesse Marie fortæller meget åbenhjertig om familieliv og store kriser i sit liv, i et stort interview med Jyllands-Posten søndag.

I et opsigtsvækkende interview med Jyllands-Posten søndag fortæller prinsesse Marie ganske åbent om sine unge år, hvor hun voksede op i en familie i toppen af det franske samfund.

Men sådan skulle det ikke blive ved, for inden den kommende prinsesse af Danmark var blevet teenager, måtte hun se, familieidyllen blive smadret af forældrenes skilsmisse, som prinsessen beskriver 'ødelagde alt'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Og netop forældrenes skilsmisse, da Marie var blot 11 år, har sat et stort og vedvarende mærke på prinsessen, som den dag i dag kan bruge nogle af de ting, hun lærte, da forældrene blev skilt.

Det gælder både i prinsessens eget liv, men også når det gælder opdragelsen af prinsessens egne to børn, som hun har med prins Joachim.

Men der har måttet en del personlig udvikling til, før prinsessen har kunnet tage noget positivt med sig fra forældrenes skilsmisse. Som tog rigtig hårdt på den unge Marie, som efterfølgende har haft problemer med at stole på andre mennesker.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie Foto: Nils Meilvang
Vis mere

'Alt gik i stykker, da de blev skilt'
Om forældrenes skilsmisse forklarer prinsesse Marie til avisen:

»Det har måske udviklet sig på en god måde, men i lang tid havde jeg svært ved at stole på andre. Alt gik i stykker, da de blev skilt. Og da alt gik i stykker, reagerede jeg som barn ved at være selvstændig og stærk og ikke vise, at jeg havde brug for nogen. Jeg lærte at klare mig selv. Derfor havde jeg måske også svært ved at lade andre mennesker komme for tæt på, men det har jeg fået under kontrol nu,« siger prinsessen til avisen.

Efter prinsesse Marie blev gift med prins Joachim og siden fik børn, så har fokus været på, at skabe en sikker base for børnene.

For selvom det gjorde hende stærk personligt, at forældrene blev skilt, så er det meget vigtigt for Marie, at hendes egne børn er trygge.

Prinsesse Marie fortæller videre, at hendes forhold til begge forældre er rigtig godt i dag. Også selvom hun efter forældrenes skilsmisse havde en periode, hvor hun ikke var glad for sin mors beslutning og at gå fra faderen.

HKH Prinsesse Marie
HKH Prinsesse Marie Foto: Simon Skipper
Vis mere