Det var en stolt prins Felix, der forlod Krebs´s Skole mandag som kattekonge. Men ifølge traditionen på den københavnske skole får kattekonge og dronning ikke krone på.

Grevinde Alexandra og hendes mand, Martin Jørgensen strålede omkap med en lykkelig prins felix, da de mandag tog hjem fra Krebs´s Skole, hvor der ligesom på alle landets skoler var blevet slået katten af tønden.

Prins Felix var trukket i spillerdragten for Superliga-klubben Sønderjyske og havde en flot gylden kat i snor om halsen.

På Krebs´s Skole bruger man ikke konge og dronningekroner til fastelavn, men den, der slår tønden ned, får i stedet en guldkat om halsen.

Med til kattekonge-værdigheden hører også, at prins Felix ikke kan være med til næste år, så der er ingen chance for at den samme blive kattekonge eller dronning to år i rap.