'Nej, hvor er de yndige!', udbrød Mary spontant, da et par babysandaler fangede Kronprinsessens blik under hendes rundvisning i Bella Center torsdag.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En sko-designer fik noget nær sit livs øjeblik, da kronprinsesse Mary helt uden for programmet pludselig standsede op ved hendes stand. Her fristedede et væld af babysandaler, og de skarpe modeøjne udså sig straks et par brune af slagsen.

- Nej, hvor er de yndige, udbrød hun spontant og fik den stakkels sælger til at både rødme og smile over hele hovedet.

- Vil du ikke have mit kort, udbrød sælgeren befippet, inden Kronprinsessen og hendes følge af modefolk, sikkerhedsvagter, sultne fotografer og ivrige journalister fejede videre ned af de smalle gange i centret.

Her så Mary på babytøj ved flere stande, og lige dele lyseblåt og lyserødt blev taget ned af stativerne og vendt og drejet i prinsessehænderne.

- Ja, det kribler i fingrene, men det er for tidligt at købe tøj endnu, grinede hun.

Og Mary havde svært ved at stå for de små størrelser i mere end en forstand. Flere gange under turen gennem centret standsede hun op for at tale med nogle af de børnemodeller, der senere gik på catwalken for at vise Kronprinsessen børnemode.