To britiske prinsesser har skabt splid mellem tronfølgeren prins Charles og hans lillebror prins Andrew. 

Vi kender dem alle, som prinsesserne, der er med til at sætte et særpræg på det britiske kongehus. Gang på gang havner de nemlig i medierne på grund af deres – ofte - temmeligt uheldige tøjvalg. Og gang på udsættes de for kritik, når de lidt for ofte bliver fotograferet til og fra diverse fester frem for at forfølge rigtige karrierer.

Men det skal være slut med at gøre grin af prinsesserne Beatrice og Eugenie. I hvert fald vil deres far, prins Andrew, meget gerne have, at hans døtre får nogle mere fremtrædende roller i det britiske kongehus. Det skriver den britiske avis Sunday Express.

Ifølge avisen skulle prins Andrew være træt af, at de to prinsesser, som han fik med sin tidligere kone Sarah Ferguson, konstant står i skyggen af deres mere berømte fætre, nemlig prins William og prins Harry.

Prins Andrew har derfor anmodet sin mor, den britiske dronning Elizabeth, i et brev, om det ikke var muligt at give hans døtre fuldtidsforpligtelser for kongehuset – ligesom deres fætre og hertuginde Kate har. Desuden ville han gerne have, at begge prinsesser fik større boliger på Kensington Palace.

Prinsesserne Beatrice (tv) og Eugenie (th) er kendt for deres meget opsigtsvækkende tøjstil.
Prinsesserne Beatrice (tv) og Eugenie (th) er kendt for deres meget opsigtsvækkende tøjstil. Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Dronning Elizabeth overlod sagen til sin førstefødte, tronfølgeren prins Charles og bad ham tage sig af sagen.

Prins Charles har dog tilsyneladende ingen planer om at give sin lillebrors døtre en mere fremtrædende rolle i kongehuset.

Angiveligt har prins Charles nemlig foreslået, at nogen i regeringen skulle fortælle hans lillebror, at de to prinsesser fremover ikke vil komme til at spille en stor rolle i det britiske kongehus.

Prins Charles skulle efter sigende være bange for, at hans popularitet, som i forvejen ikke er den højeste, vil dale yderligere, hvis han lader flere kongelige blive forsørget af staten.

De to prinsesser Beatrice og Eugenie har da også rig mulighed for at selv at skabe sig en karriere. De er begge universitetsuddannede og har også begge haft jobs.

Hvis det står til prins Andrew, så skal hans døtre have en mere fremtrædende rolle hos det britiske kongehus.
Hvis det står til prins Andrew, så skal hans døtre have en mere fremtrædende rolle hos det britiske kongehus. Foto: Toby Melville
Vis mere

Prinsesse Beatrice har haft hele fire forskellige jobs gennem de seneste fem år, inden hun tidligere på året meldte ud, at hun ville arbejde på nedsat tid.  For nylig slog hun op med sin kæreste gennem de seneste ti år, Dave Clark.

Lillesøster prinsesse Eugenies liv virker lidt mere stabilt. Hun arbejder nemlig for galleriet Hauser & Wirth, der specialiserer sig i moderne kunst. Hun møder hver dag fra klokken 9:00 til 17:00, men har dog mulighed for at tage fri for at passe sine royale forpligtelser.

Prinsesse Eugenie har gennem de seneste seks år dannet par med Jack Brooksbank, og det forventes, at parret snart bliver forlovet.