Ramt af frygtet tropesygdom

Jakob Kjeldbjerg trues af depression

Til BT 02 JK

Jakob Kjeldbjerg har fået den frygtede tropesygdom dengue-feber under optagelserne til Robinson-ekspeditionen 2010. Sygdommen kan medføre voldsomme smerter, depression og døden. (Foto: Jeppe Michael Jensen) Se stort billede

Robinson-værten Jakob Kjeldbjerg går en hård tid i møde. Han har netop fået konstateret tropesygdommen denguefeber, som kan medføre alvorlige smerter, depression og døden.

Bt.dk har spurgt overlæge og specialist i tropemedicin Mads R. Buhl om, hvad der kendetegner denguefeber:

- Det er en farlig sygdom, som er ubehandlelig og har en dødelighed, som ligger på omkring fem procent. Det er uforudsigeligt, men risikoen for at få alvorlige komplikationer eller dø af sygdommen er større, hvis man har været smittet før - men det kan ske første gang også, siger Mads R. Buhl.

At sygdommen er livsfarlig, er en skræmmende kendsgerning, som Robinson-værten, der bor med sin kone og sine børn i Sydfrankrig, nu må forholde sig til.

- Du kan dø af sygdommen. Enten på grund af blødninger, fordi dine blodårer pludselig bliver utætte og får blod ud i lungerne og andre organer. Det er ubehageligt. Det kan også være kredsløbet, der svigter.

Når først sygdommen har lagt sig, kan der komme efterdønninger i form af depression.

- Problemet med sygdommen er, at du skal regne med at være indlagt på et hospital i en uges tid, men derefter er der altså en lang rekonvalescensperiode (den tid, det tager at blive rask, red.) Det kan tage op til flere måneder, før man er rask, fordi man kan blive svært deprimeret efterfølgende. Det bliver omkring en tredjedel af dem, der rammes, siger Mads R. Buhl.

Jakob Kjeldbjerg er blevet smittet under optagelserne til Robinson 2010 i Malaysia. Lige nu er hele den 250 mand store produktion sat på standby på grund af et udbrud af denguefeber på den ø, hvor optagelserne foregår. TV3 har endnu ikke taget beslutning om, hvorvidt produktionen kan gennemføres eller må aflyses.

Sådan her beskriver overlæge Mads R. Buhl et typisk sygdomsforløb, når man først er testet positiv for denguefeber.

- Man får sygdommen konstateret, hvorefter der går en uge til 10 dage, før sygdommen bryder ud. Så får man meget svære influenzasymptomer med muskelsmerter og hovedpine. Specielt er det meget karakteristisk med smerter bag ved øjnene. Derudover kan man få udslæt. Sygdommen går sædvanligvis over i løbet af en uge til 14 dage, siger han.

På engelsk kaldes sygdommen for Break Bone Fever, og dette maleriske navn for sygdommen er faktisk meget passende, forklarer Mads R. Buhl. 

- Man får simpelthen så ondt i knoglerne og musklerne, at det føles som at blive kørt over af en damptromle. Det er rigtig ubehageligt.

Nogle får sygdommen i lettere grad, hvor sygdommen bare opleves som en influenza. Men alle voksne, der bliver smittet med denguefeber, bliver syge, siger overlægen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: