Efter opholdene i Spanien, Rusland og Wales er det en ny verden, der venter Michael Laudrup og hans familie i den stenrige oliestat, hvor han er træner for de lokale mestre.
Paskontrolløren i lufthavnen ser lidt betænkelig ud, mens han siger: - Jeg ved ikke, om jeg har lov til at give jer dette her. Men her er tre steder, som I SKAL se, mens I er i Doha.
Han skriver hastigt navnene ned og afleverer sedlen, hvor der står: »Souq Waqif. Museum of Islamic Art. Kulturbyen Katara.«
Måske bare en venlighed. Men jeg har aldrig oplevet det før i nogen lufthavn i verden.
Qatar er et turistmæssigt paradoks. Singapore er strømlinet og moderne, Dubai besat af tanken om at bygge verdens højeste, længste og største.
Men Qatar kan beskrives med to ord: Autentisk. Endnu. Der er shoppingcentre som minder om Las Vegas, blandt andre Villaggio med gondoler og en stor skøjtebane. Der bruges enorme summer på nye boligområder, sportsanlæg, havn, prestigeprojekter og ikke mindst den nye lufthavn, som kan tage 50 mio. passagerer årligt. Desuden arbejdes på et stort metrobyggeri.
Der går ikke mange år, før det oprindelige Qatar er væk.
Verdens rigeste
Qatar er verdens rigeste land med et BNP pr. indbygger på mere end 1 mio. kr. – det tilsvarende tal for Danmark er ca. 200.000 kr. (2010-tal, red.)
Der er omkring to mio. indbyggere, hvoraf 90 pct, er gæstearbejdere fra fortrinsvis Pakistan, Bangladesh, Sudan, Indien og Nepal. Qatars oprindelige befolkning udgør altså under 10 pct., og det er dem, der er ved muffen.
Når det gælder turister, ligger Qatar håbløst efter de andre lande i området. Der kom i 2013 1,3 mio. turister til Qatar, og heraf kun 35.861 fra Europa. Men da landet har enorme reserver af gas og olie, behøver man nu heller ikke indtægterne fra turisme.
Når der alligevel investeres så massivt i at udvikle turismen, skyldes det et ønske om at åbne Qatar op for verden, modernisere landet og kunne tiltrække store begivenheder – som blandt andre VM i fodbold i 2022. Men også for at skabe nye arbejdspladser, som i øjeblikket primært findes indenfor olie og fiskeri.
Har du penge...
Har du penge kan du få næsten alt i Qatar. Har du ingen, og må leve på en slavekontrakt med ned til 1.200 kr. i løn om måneden, er det surt.
Det er landet, Michael Laudrup er rykket til, efter at han blev cheftræner for fodboldmestrene Lekhwiya til en skønnet årsløn på omkring 25 mio. kr. Netto. Der betales ikke skat i Qatar. Desuden er el, vand, skoler og hospitaler gratis.
- Vi lever kun en gang. Så jeg vil gerne have nye oplevelser. Da jeg fik denne mulighed, tænkte jeg, at jeg ville prøve noget anderledes, hvad enten det var Qatar eller USA, sagde det danske fodbold-ikon på et pressemøde i juli i Qatar, da han blev præsenteret som ny Lekhwiya-træner.
Så Michael Laudrup skal nu i lighed med cirka 1.000 andre danskere bo og leve i Qatar.
Internationale topkokke
For denne eksklusive gruppe af gæstearbejdere er tilværelsen i Qatar ganske behagelig.
Doha har 35 femstjernede hoteller, (København har fem), og flere er på vej. Det er ikke nogen billig fornøjelse at bo på luksushotellerne eller at besøge deres restauranter, hvor der flere steder står berømte mesterkokke som Alain Ducasse, Guy Savoy og Gordon Ramsay bag.
Maden i Qatar er under stærk indflydelse af det øvrige Mellemøsten, Thailand, Indien, Kina, Italien og Sydkorea. Her er masser af lækker seafood, mens svinekød, der ellers spiller en stor rolle i det asiatiske køkken, ikke fås i det muslimske Qatar.
I den billigere ende af mad-skalaen er USA repræsenteret med en halv snes fastfood-kæder med burgere og pizza.
Ørken og hav
Der er flere muligheder for udflugter – blandt andet til Qatars ørken, hvor man 40 km sydvest for Doha kan opleve »syngende« sandbanker. Når det blæser, og luftfugtigheden er lav, fremkommer en uhyggelig brummende tone over sandet.
Hovedattraktionen i Qatar er dog Doha selv. Det er måske ikke verdens mest ophidsende by. Men det er en afslappet nydelse at slentre rundt i den gamle havn og se skibene – dhows – og gå langs havnepromonaden Corniche og opleve den fortryllende solnedgang. Eller kigge på den store figur af en perlemusling til minde om en ikke så fjern fortid, hvor indbyggerne i Qatar var perlefiskere.
Men det er altså også toppen af luksus bare at sidde ved en strandkant i Doha og nyde livet.
Paskontrollørens tips
Museum of Islamic Art
Det kulturelle højdepunkt i Qatar er uden tvivl det imponerende Museum of Islamic Art (MIA), tegnet af arkitekten I. M. Pei, der også lavede pyramiden ved Louvre i Paris.
Den 91-årige Pei blev hevet ud af sin pensionisttilværelse, og brugte et halvt år på at rejse rundt og finde den arabiske arkitekturs sjæl. Det bærer bygningen præg af. Øverst minder den om et kvindeøje i et ansigt dækket af en niqab.
Museet har en enestående samling af Islamisk kunst. Måbende stod jeg og så på »Hyderabad tæppet«, lavet i det 17. århundrede i Indien. Tæppet, der er 15 m langt og tre m bredt, er det flotteste, jeg har set.
Ikke alene museet er interessant. Det er parken ved MIA også. Om aftenen sidder man nede ved vandet, og ser på DOHAs nye skyline.
Katara
Et andet højdepunkt er »kulturbyen« Katara. Et kæmpeområde på 1 mio. kvm, hvor en armada af golfvogne gratis kører de besøgende rundt. Her er et amfiteater i hvidt marmor med plads til 5.000 tilskuere, her er biografer, gallerier og et flot koncerthus, hvor Qatar Philarmonic Orchestra holder til. Orkestret samler 101 musikere fra hele verden, heriblandt den danske violinist Christian Ellegaard.
Souq Waqif
Byens puls føles i Souq Waqif, byens bedste bazaar. Et stort levende teater – livligt om dagen. hektisk om aftenen – hvor timerne flyver afsted i labyrinten af små krogede veje, hvor man kan købe alt, lykkeligt fri for overivrige handelsfolk.
Besøg en af de store krydderiforretninger, en slikforretning med Turkish Delight og nødder, silkestoffer, tøjforretninger og souvenirs. Eller boder med undulater, kaniner, hundehvalpe, papegøjer, ja, også et par levende heste.
Mest usædvanligt er dog store forretninger med levende falke. De sidder på en pind, omgivet af helt rent sand. En hjælper går meget omhyggeligt rundt og fodrer fuglene med friske kyllingeben. Et ben falder ned i sandet og bliver straks grundigt renset, inden fuglen får den igen.
Falke må være Qatars største passion. Det er set, at de når en pris på over en million riyals, omkring 1,5 mio. kr. Der er specialforretninger med alt udstyr til falke, og det siges, at man kan bestille plads til sin falk i flyet.
Spørger man som turist, om man gerne må holde en falk, er svaret ja. I det hele taget var der en overvældende venlighed. Ingen steder fik vi et nej, når vi bad om lov til at tage et billede. Heller ikke fra en burkatildækket kvinde, der sad og lavede en kurv af pettigrør. Hun var venligheden selv, selv om vi ikke kunne tale et ord sammen.Ja, vi måtte gerne tage et foto, og ja, kurven var til salg. Den kostede 15 kr.
