En ny og EU-skeptisk alliance bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance vil bruge en kattelem i Grundloven til at gennemtvinge folkeafstemninger om bl.a bankunionen, hvis partierne får 60 mandater.
Danskerne skal i langt højere grad tages med på råd, når landets politikere vil træffe store beslutninger i eksempelvis EU-politikken.
Sådan lyder mantraet for en ny og utraditionel alliance i dansk politik bestående af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten. Det skriver Berlingske.
De tre partier giver således nu hinanden håndslag på, at de - uanset hvilken regering, der kommer ud på den anden side af valget – vil samarbejde om at gennemtvinge folkeafstemninger om større politiske beslutninger, hvis det lykkes partierne at samle mindst 60 mandater til sammen.
Med 60 mandater, som de akkurat står til i de vægtede meningsmålinger, kan partierne nemlig med Grundloven i hånden kræve, at et lovforslag skal sendes til folkeafstemning – også selv om et flertal i Folketinget mener det modsatte.
Konkret lover partierne allerede nu danskerne, at det kontroversielle spørgsmål om mulig dansk deltagelse i bankunionen vil blive sendt til folkeafstemning, så befolkningen får mulighed for at sige »nej tak« til bl.a et fælleseuropæisk banktilsyn.
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), kalder »pagten« med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti for en »game changer i dansk politik«.
»Det her kan forrykke magtbalancen i dansk politik. Det vil betyde, at vi får et mere direkte demokrati, hvor de gamle magtpartier ikke bare kan tage meget store beslutninger uden at spørge befolkningen,« siger hun.
Samme perspektiver ser Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen (LA), for sig, hvis det lykkes partierne at samle 60 mandater.
»Der har været en bevægelse, hvor befolkningen har en mere kritisk tankegang om EU-samarbejdet end de gamle partier på Christiansborg, som hænger sammen i en slags traditionel linje. Det er godt, hvis den kritiske tankegang hos vælgerne nu får mulighed for at blive sat igennem,« siger han.
Ifølge Dansk Folkepartis stemmesluger og medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt (DF), vil den umage alliance »genindføre demokratiet og lade danskerne afgøre, hvordan meget vidtrækkende beslutninger skal falde ud«.
»Jeg bryder mig ikke om det der med, at man har et flertal på Christiansborg, som godt nok er valgt af vælgerne, men som ikke repræsenterer befolkningen i det her meget centrale spørgsmål, fordi vi aldrig diskuterer EU i valgkampen,« siger han.
Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl (DF), men igennem partiets pressechef, Søren Søndergaard, meddeler formanden, at han bakker fuldt op om Messerschmidts udmelding og løftet om at sende bankunionen til folkeafstemning.
De tre partier er enige om, at der skal være en klar »bagatelgrænse« for, hvad man sender til folkeafstemning, og at værktøjet kun skal tages i brug, når der er mere grundlæggende principper på spil.
Og netop dét er vigtigt, mener udenrigsminister Martin Lidegaard (R), som »hverken tror eller håber, at vi nu skal til folkeafstemning i tide og utide«.
For nylig har han og den øvrige regering anbefalet, at Danmark tiltræder bankunionen – dog først, når man har set samarbejdet fungere i praksis. Blandt andet er det ifølge regeringen vigtigt at få afklaret, hvordan det danske realkreditsystem passer ind i det fælleseuropæiske tilsyn.
Til gengæld mener regeringen ikke, at spørgsmålet skal sendes til folkeafstemning, fordi der ikke er tale om suverænitetsafgivelse. Men hvis Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten får mandater nok, vil regeringen respektere ønsket og udskrive folkeafstemningen, oplyser Martin Lidegaard til Berlingske.
»Grundloven er jo Grundloven, og den respekterer alle. Så må vi udskrive en folkeafstemning, som jeg i givet fald vil imødese med sindsro, fordi der er rigtig mange gode argumenter for bankunionen,« siger han.
I torsdagens udgave af Politiken gjorde Venstres næstformand, Kristian Jensen (V), det klart, at han »ikke kan forestille sig«, at en eventuelt Venstre-ledet regering kan indeholde to partier med forskellige holdninger til, hvorvidt det danske retsforbehold skal erstattes af en tilvalgsordning. Et spørgsmål der senest i 2016 skal til folkeafstemning, og hvor Venstre og Dansk Folkeparti er rygende uenige.
Og med den nye udmelding bringer Dansk Folkeparti sig endnu længere væk fra et være et muligt regeringsparti, mener udenrigsminister Martin Lidegaard. Derfor opfordrer han V-formand Lars Løkke Rasmussen (V) til at gøre det klart, at han ikke længere anser Dansk Folkeparti for at være en mulig regeringspartner.
»For det ville bringe tvivl om ja-partiernes linje om, at Danmark skal så tæt på kernen af Europa som muligt. Det må være vigtigere at stå vagt om end at komme i regering med Dansk Folkeparti,« siger han.
Martin Lidegaard får dog »ikke nogen som helst indflydelse på, hvem Venstre har lyst til at danne regering med«, lyder svaret fra Kristian Jensen, som også gør det klart, at det står Dansk Folkeparti »frit for at vælge, hvilke alliancer, de ønsker at indgå i«.
»Men jeg går ud fra, at hvis Dansk Folkeparti vil være en del af regeringen – og det udelukker jeg jo ikke på nogen måde – så vil de jo ikke bede om at få ting til afstemning. Så er det regeringen, der bliver enig om, hvorvidt det skal ske,« siger han.
