Planer om at læger i fremtiden skal have lov til at »genoplive« hjertedøde donorer for at holde deres organer friske til donationer rejser mange etiske problemstillinger, påpeger eksperter.
I fremtiden skal danske læger have mulighed for at »genoplive« hjertedøde donorer - alene med det formål at holde deres organer friske til organdonation, skriver Jyllands-Posten.
Et bredt politiske flertal har vedtaget en donationshandlingsplan, som åbner en dør på klem for, at vi - for at skaffe flere donororganer - på sigt begynder også at udtage organer fra donorer, der er døde efter hjertestop. Som det er i dag udtages kun organer fra donorer, der er erklæret hjernedøde, og som ligger i respirator.
Indførelsen af donation fra hjertedøde betyder, at læger vil være nødt til at koble den døde donor til en hjertelunge-maskine kort efter, at døden indtrådt for at forhindre, at organerne tager skade af blod- og iltstoppet, og det rejser en lang række etiske spørgsmål, mener formanden for Det Etisk råd.
»Man genetablerer kredsløbet, ikke i håb om at redde vedkommende, for det ved man jo godt, at man ikke kan, men udelukkende for at sikre organernes kvalitet, så en anden kan bruge dem. Hvornår er det usømmelig omgang med lig?« spørger Jacob Birkler, der frygter, at sygehuspersonalet begynder at planlægge en kommende donors død, så man eksempelvis slukker for respiratoren, når det passer ind i donationsprocessen, frem for at have fokus på den døende og de pårørendes mulighed for at tage afsked.
I blandt andet Holland, England og Spanien udnytter man allerede ny teknologi, der gør det muligt at bruge donororganer, selv om det har været uden blod og ilt i en periode. Det drejer sig typisk om komapatienter, der har været holdt i live i respirator efter voldsomme ulykker eller store hjerneblødninger, hvor al behandling er udsigtsløs, skriver Jyllands-Posten.
