Helle Thorning Schmidt har fået et Kinder-æg fra helvede. Det indeholder hele tre ting - radikal enegang, kritik fra socialdemokratiske legender og en lige højre fra sociologen Henrik Dahl.
Den socialdemokratiske leder har ikke ønsket at tale med B.T., men det er tydeligt for enhver, at vejen mod statsministeriet er blevet mere bumpet for Thorning.Og det er selvforskyldt, mener kritikerne.
En række tidligere S-ministre beskylder i Politiken Helle Thorning for at være direkte årsag til at Margrethe Vestager er gået over til fjenden med sine radikale stemmer i 2020-forhandlingerne.
Både Ritt Bjerregaard, Jytte Andersen og Thorkild Simonsen undrer sig over, at Thorning har stødt de Radikale væk ved at sige, at der ikke kan ændres et komma i de planer, hun har lagt med SFs Villy Søvndal - de synes, det er uprofessionelt af genere et parti, man har brug for som samarbejdspartner.
Samtidig kommer endnu et grimt udfald fra uventet kant. Nemlig fra den bredt anerkendte og respekterede sociolog Henrik Dahl, der oven i købet tidligere var gift med topsocialdemokraten Christine Antorini. Han kalder hende i sin nye bog 'en blank person, der hverken kan skrive eller improvisere og har en meget begrænset almen viden.'
Da Helle Thorning blev valgt til ny S-formand i 2005 var hun højrefløjens kandidat, der med et spinkelt flertal slog venstrefløjens kandidat Frank Jensen. Højrefløjens bagmænd var Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov, der også havde overvejet at opstille Henrik Dam Kristensen. Han sprang dog fra, og så valgte fløjen at sætte Helle Thorning i spidsen.
Siden har hun og partiet zig-zagget mellem at dreje partiet mod højre eller venstre, indtil de fasttømrede samarbejdet med SF - hvor de placerede partiet til venstre, men med en indvandrerpolitik, der ligner regeringens. Den alliance blev skabt af partiets regnedrenge, og skyldtes mere politisk kynisme end ideologiske overvejelser.
Helle Thorning beskrives som en skrap chef, der styrer gruppen og partiapparatet med hård hånd. Hun beskrives som selvovervurderende og forkælet, og hun forventer, at hendes mindste vink udføres straks - helst i går.
Der var da også en del murren i krogene og fløje i gruppen i starten. Men ved at udpege Carsten Hansen som gruppeformand bilagde Thorning stridighederne og hun skilte sig af med folk i administrationen, hun ikke brød sig om og udpegede sine egne yndlinge, især økonomen Bjarne Corydon, der kan se frem til at blive samordningsminister.
Siden da, har der ikke været meget kritik - især fordi, at meget tyder på, at Thorning kan slå Lars Løkke og vinde næste valg.
Skulle Thorning dog tabe valget, vil hun ikke få en chance til. Så vil modstanderne vise deres sande ansigt og slagte hende. Og så vil det vise sig, om hun har forsømt at skabe et særligt netværk eller vennekreds i politik, som kan hjælpe hende, når det ser sort ud.
