Nye tal viser, at 96,2 procent får en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde.

Mens diskussionen raser om, at det skal kunne betale sig at arbejde, så viser nye tal, at det for de fleste - ikke overraskende kan betale sig.

Men for 3,8 procent af arbejdsstyrken svarende til godt 85.000 danskere er der faktisk ingen økonomisk ide i at arbejde.

Det afslører en ny opgørelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Ifølge opgørelsen havde 96,2 procent af arbejdsstyrken i 2011 - eller 2.236.000 mennesker - en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde, mens altså de resterende ingen økonomisk grund havde til at stå op og gå på arbejde hver dag.



I forhold til 2010 er der tale om en stor ændring. I 2010 var det hele 7,8 procent af arbejdsstyrken der ingen gevinst havde ved at arbejde.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Økonomisk tilskyndelse defineres netop ved personer, som har en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at arbejde.

Arbejdsstyrken dækker over personer i alderen 18-66 år, der i løbet af året hovedsagelig er beskæftigede, selvstændige eller ledige.

Spørgsmålet om, at det skal kunne betale sig arbejde, er - igen - blevet aktuelt, efter at det viste sig, at kontanthjælpsmodtageren "Carina" - som blev kaldt fattig - havde en månedlig indkomst på 15.700 kroner efter skat.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:


Socialminister Karen Hækkerup (S) reagerede med at opfordre til et opgør med den danske "krævementalitet".

Statsminister Helle Thorning-Schmidt talte om et "normskred", hvor man bare tror, at man kan få af samfundet. Og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) understregede, at det altså skal kunne betale sig at arbejde.

(Artiklen er rettet klokken 17.45 - tallet i rubrikken korrigeret fra 74.000 til 85.000 pga fejl i de første tal udsendt fra ritzau)

/ritzau/

HVAD MENER DU? ER DET ET PROBLEM AT DET FOR 74.000 DANSKERE IKKE KAN BETALE SIG AT ARBEJDE? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR.