Berit Hartung
Ingen vil være kaptajn på en synkende skude.

Sådan kan man - måske lidt frisk - forklare, hvorfor ingen kæmper om formandsstolen i SF.

For selv om flere i fredags talte om frygt for fløjkrig i partiet, har en række prominente SF'ere de seneste dage nærmest stået i kø for at forsikre, at de IKKE går efter formandsposten i partiet.

Her blot fire dage efter, at Søvndal overraskende smed håndklædet i ringen, er den eneste åbenlyse kandidat til posten tilsyneladende sundhedsminister Astrid Krag.

- Dramaet er ved at fuse ud. Lige nu er det svært at få øje på en seriøs kandidat, der kan true Astrid Krag.

Det siger politisk reporter på Weekendavisen, Hans Mortensen, som også er forfatter til en bog om SF - 'Den røde tråd - SF og vejen til magten.'





Skal han give et bud på, hvorfor den ene efter den anden af de personer, der kunne tænkes at drømme om en fremtid som SF-formand, træder frem og understreger, at de bestemt ikke stiller op, er han ikke i tvivl om, at partiets nedtur spiller en afgørende rolle:

- Vil man ind og stå i spidsen for et SF, der er trængt? Der er jo overhovedet ikke nogen, der kan sige, at bunden er nået for SF endnu. Den nye formand kan jo meget let blive den, der skal tage ansvaret for mere nedtur, indtil man efter et valg måske rykker ud af regeringen og skal til at samle op igen.

Hans Mortensen tror, at folkene omkring Astrid Krag er lettede over, at hverken Ida Auken eller Mette Touborg stiller op.

- De udgjorde en reel trussel. Men jeg tror, de vil ærgrer sig, hvis der ikke kommer et kampvalg i SF. For jeg tror, at de gerne ville have målt styrkeforholdet op i SF - til egen fordel, selvfølgelig. 

For et kampvalg vil klart være i Astrid Krags interesse, mener Hans Mortensen.

- Hvis Astrid Krag blev valgt ved en urafstemning, kunne hendes fløj i partiet sige, at de ved en urafstemning havde fået medlemmernes støtte til den linje, de har ført. Det ville være mere end bare at få hende valgt. Det ville også kunne læses som et mandat til den politik, de har stået for.

Han understreger dog, at intet er afgjort endnu.

- Jeg tror, at venstrefløjen i partiet lige nu overvejer, om den skal give Astrids fløj den mulighed og opstille en kandidat bare i protest.

Ifølge Hans Mortensen kan man heller ikke udelukke, at der fuldstændig er gået taktik i formandsvalget.

- Jeg tror, at alle sidder og lurer lige nu. De fleste er ved at indstille sig på, at Astrid Krag bliver formand, og hvad er så det klogeste at gøre i den situation. Jeg tror ikke, at der er nogle, der for alvor tror, at de kan hindre, at hun bliver formand. Heller ikke af dem, der gerne vil det, siger Hans Mortensen.

Skulle det lykkes for Astrid Krag at blive formand, skal hun dog ikke regne med, at tilværelsen som formandinde bliver en dans på de røde roser. Hans Mortensen peger på, at hun skal blive bedre til at lytte til modstanderne internt i partiet og give dem plads og indflydelse.

- Skal hun og folkene omkring hende lykkes med det formandsskab, skal hun blive mere bredt favnende. De skal passe på med at ville have det hele. Det er farligt. Så støder de nogen fra sig.

Han frygter dog ikke hverken oprør eller splittelse i partiet.

- Der kan komme en generel resignation i store dele af partiet, hvor man bare melder sig ud eller forsvinder. Det kan ikke være i nogens interesse.

Han tror også, at man kan se Pernille Vigsø Bagges afgang som tegn på opgivelse og modløshed.

- Hun har siddet i en ledelse, hvor hun konstant har været i mindretal. Og spørgsmålet er, hvor længe vil være med til det. Hendes afgang kan være et tegn på, at resignationen allerede er ved at indfinde sig - allerede inden valget er overstået.