Fødevareminister Mette Gjerskov ærgrer sig over nye EU-regler, der åbner op for anprisninger af fødevarers sundhedseffekt.
Yoghurt bidrager til sunde negle, tørrede abrikoser sikrer et godt nervesystem, og vitaminvand beskytter cellerne i din krop mod stress.
Det er nogle af de 222 anprisninger af fødevarer, som nye EU-regler vil tillade fra 14. december.
Industrien ser det som en stor sejr for muligheden for at give forbrugerne oplysninger om sundhedsfremmende fødevarer, men Forbrugerrådet og fødevareminister Mette Gjerskov (S) ser anprisningerne som et tilbageskridt for forbrugerne.
- De nye regler er jo ikke lavet for forbrugernes skyld, de er helt klart lavet for industriens skyld for at sælge nogle varer, siger Mette Gjerskov til Berlingske Nyhedsbureau.
Danmark udgjorde et mindretal, da reglerne blev vedtaget, så det lykkedes ikke at afværge de nye sundhedsanprisninger.
Det har hidtil været lovligt for fødevareproducenterne at skrive, hvilke vitaminer og mineraler der er tilsat i et bestemt produkt. Det nye er, at industrien nu også kan anføre, hvilken sundhedsmæssig værdi produktet har.
De 222 anprisninger, der nu åbnes op for, skal dog være videnskabeligt dokumenterede.
- Jeg tror desværre, det vil have den effekt, at forbrugerne bliver mere vildledte end vejledte, siger Mette Gjerskov.
Hun forklarer videre, at hun vil presse på i EU-regi for at få lavet nogle såkaldte ernæringsprofiler. Målet er at sikre, at anprisningerne kun skal gælde for fødevarer, der samlet set er sunde.
Problemet er, at sådan som reglerne er skruet sammen nu, så kan man godt have en fødevare, der indeholder enkelte gode elementer, men som samlet set er skidt for sundheden.
- Du kan skrive om en leverpostej, at den er gavnlig, fordi den indeholder jern, men så fortæller man ikke, at den måske også indeholder fløde. Så på den måde fremhæver du nogle enkelte positive ting, som så overskygger for den samlede vurdering af produktet, siger afdelingschef Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet.
Rådet har protesteret skarpt over de nye regler.
- Det er jo ikke sådan, at vi danskere generelt mangler noget i vores kost. Vi får de vitaminer og mineraler, vi skal have. Der er ganske enkelt ikke behov for de anprisninger. Vi har spurgt et panel af 3.000 danskere, og 80 procent svarer, at de slet ikke ønsker disse anprisninger. 50 procent siger, de finder dem mere vildledende end vejledende, siger Vagn Jelsøe.
- Det, EU skulle have gjort, var, at lave de ernæringsprofiler først, og så derefter åbne for muligheden for at anprise de fødevarer, der ikke indeholder for meget fedt, salt eller andre skadelige ting. Nu gør man det i bagvendt rækkefølge, og det reagerer vi imod, siger Vagn Jelsøe, der tvivler på, at EU vil prioritere ernæringsprofilerne ret højt.
- Arbejdet med de ernæringsprofiler er blevet udskudt mange gange, og det kan trække ud i lang tid. Det er jo et slagsmål med producenterne. Dybest set ønsker industrien dem ikke, så det kan have lange udsigter, siger han.
