Midt under Nobelpris-uddelingen i Oslo blev byens mest berømte hotel, Grand Hotel, ramt af en brand. Det medførte bl.a. at skuespilleren Uma Thurman måtte evakueres.

Skuespillerinden var netop i færd med at skifte tøj i forbindelse med Nobel-uddelingen på sit hotelværelse, da alarmen gik.

Det var en brand i ventilationsanlægget, og netop her fandtes der ret så megen asbest. Man ønskede derfor ikke, at der var folk i nærheden, oplyser en brandmand til Dagbladet.no. Netop på 8. etage, hvor branden udbrød, befandt sig flere kendte i baren Étoile, men ingen kom noget til.

Uma Thurman er sammen med Alicia Keys og Annie Lennox nogle af de berømtheder, der skal underholde i forbindelse med Nobel-prisuddelingerne.

Ingen kom til skade ved branden, som man hurtigt fik kontrol over.