Blandt asiatiske kvinder er kvinder i Singapore de mest initiativrige på det seksuelle område.

Det hævder en ny undersøgelse, som blev offentliggjort i Time Asia magazine søndag. Op mod 18 procent af de singaporianske kvinder siger, at de tager initiativet.

På den anden side erkender en tredjedel af koreanske kvinder, at de ser pornofilm og 28 procent oplyser, at de har surfet på Internettets pornosider inden for de seneste tre måneder.

Hongkong viser sig at være mindst "sexy". Kun fem procent af mændene og 16 procent af kvinderne følte sig sexede, mens de tilsvarende tal i Filippinerne er 55 og 68 procent.

Endelig viste undersøgelsen at missionærstillingen er den mest populære parringsform i Asien.

FORETRÆKKER SØVN FOR SEX

Et flertal af canadiere foretrækker en god nats søvn frem for at udøve natlig lagenakrobatik, viser en canadisk undersøgelse. 55 procent af de adspurgte canadiere mellem 19 og 54 år følte, at de ikke havde nok fritid.

Undersøgelsen, der omfatter 1000 voksne over hele landet, viser, at folk føler, at de har for lidt tid. De adspurgte klagede over stress og manglende tid til familie og venner.

Seks ud af ti canadiere ville hellere sove end at dyrke sex. Det mente omkring 70 procent kvinder, mens "kun" 44 procent mænd hellere ville sove end at parre sig. /ritzau/