De fem kandidater fra NTC blev valgt ind i den nye TYDC-bestyrelse på generalforsamling.

De fem kapitalfonde bag Nordic Telephone Company, NTC, fik tirsdag valgt deres kandidater ind i en nye bestyrelse for TDC. NTC ejer 88,2 procent af aktierne i TDC.

Valget skete uden modkandidater.

De fem fonde stillede med hver sin kandidat til bestyrelsen. Det er NTC's bestyrelsesformand, 36-årige Kurt Björklund fra Permira Advisers KB, 37-årige Lawrence H. Guffey fra The Blackstone Group, 38-årige Oliver Haarmann fra Kohlberg Kravis Roberts & C0. ltd., 44-årige Gustavo Schwed fra Providence Equity og 40-årige Richard Charles Wilson fra Apax Partners Worldwide LLP. De fire sidstnævnte er alle medlemmer af bestyrelsen i NTC.

NTC oplyser på den ekstraordinære generalforsamling i TDC, at man har til hensigt at vælge en eller flere uafhængige bestyrelsesmedlemmer senere.

/ritzau/