Piger skal sige klart og kontant fra overfor lumre hentydninger og famlende berøringer. Sådan lyder rådet til piger, der udsættes for sex-chikane, fra folketingsmedlem Anders Møllers tidligere sekretær Nina Berg Hansen.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hun har prøvet alt, hvad en sex-chikane-sag kan medføre: Retssag, private problemer, tab af arbejdsplads og oven i købet udstilling i pressen.»Mit råd til andre kvinder er at sige fra - både i handling og verbalt. For nogle mænd hverken kan eller vil tage imod de signaler, man sender,« siger Nina Berg Hansen.
»Man kan hjælpe sig selv ved at sige fra på et tidligt stadie, så det ikke udvikler sig. Selv om det kan være svært, især når det er ens chef. Man kan jo frygte at miste sit job. Jeg var selv bange for at blive fyret af Anders Møller, hvis jeg sagde nej til ham. Jeg kunne slet ikke overskue alle de konsekvenser, det ville få.
Jeg sagde ikke fra verbalt, jeg prøvede at trække mig væk fra ham, tage mere tøj på, skrive hej i stedet for kære i mine e-mails. Men jeg har i hvert fald lært af dette her, at det nok er smartest at sige fra verbalt også.
Fordi der er nogle, der kun kan forstå det på den måde,« siger Nina Berg Hansen.
Det er fredag morgen, og der er rift om hende, efter at hun onsdag vandt sagen, Anders Møller havde anlagt mod hende i Københavns byret. Hun har lige været i TV2s Morgen-TV, aviser og ugeblade har stået i kø, og hun er blevet kimet ned hjemme i Århus, hvor hun bor sammen med den tidligere Fremskridts-politiker Tom Behnke, der nu er opstillet for de Konservative.
»Vi fejrede det med en flaske champagne og ellers så vi jo nyheder, snakkede i telefon og sms'ede. Det var meningen, Tom ville invitere mig ud at spise, men det har vi slet ikke nået endnu,« siger hun.
Der er gået mere end et år siden hun grædende pakkede sine ting sammen på Christiansborg for at forlade det sted, hun elskede.
Håber på et job
Og hun har ikke fået noget nyt job endnu.
»Jeg håber da, jeg snart kan få et nyt job. Men efter sådan en sag, vil der altid være nogle, der er i tvivl - som tænker: Hun var nok selv ude om det. Sådan er det jo også med folk, der har været mistænkt for en forbrydelse, et mord f.eks. Selv om de bliver frifundet, vil der altid være nogle der tænker: Var der mon ikke en grund til, at de blev mistænkt.
Tom har været en stor støtte. Det var slet ikke gået uden ham. Og jeg har endda ikke været særlig sød mod ham. Sagen har taget hårdt på mig, og jeg har været urimelig og nærtagende. Jeg har også støttet mig til mine forældre og min bror, HK og min advokat.
Det er meget hårdt at gennemgå en retssag. Ventetiden, uvisheden. Jeg syntes, det var helt vanvittigt, at jeg skulle sidde og krænge private ting ud i en retssal og at en advokat skulle hakke mig til plukfisk.
Jeg følte mig rimeligt sikker på at vinde, men jeg var alligevel meget nervøs. Jeg har ikke prøvet retssystemet før, og jeg ved jo ikke, om det virker som det skal,« siger Nina Berg Hansen.
Anders Møller har ikke anerkendt, at han har tabt sagen. Efter dommen udlagde han det som om, resultatet var uafgjort.
»Det er utroligt, han stadig ikke vil indrømme, han har tabt. Han nægter at se kendsgerningerne i øjnene. Enhver, der kan læse, kan jo se, jeg har fået medhold. Det er åbenbart hans måde at komme videre på - at benægte hvad der står i dommen. Men så kan jeg ikke forstå, hvorfor han overhovedet anlagde sag.«
Krammede løs
»Anders Møller var interesseret i mig længe før den dag, hvor jeg fik nok. Han krammede på upassende tidspunkter og fuldstændig uden grund - i situationer, hvor det var direkte akavet. Nogle gange, når jeg rakte hånden ud for at sige farvel, trak han mig ind til et kram i stedet. Han kørte hånden ned ad min ryg, når han spurgte hvordan jeg havde det. Og han kommenterede min påklædning, mine øjne og mit hår. Det var meget upassende, især fordi han var min chef. Man kan godt komme med komplimenter, men det skal gøres på den rigtige måde, og atmosfæren skal være i orden.
Jeg kunne slet ikke forstå, hvad han tænkte på. Især når han lige var blevet forlovet med Åsa og han virkede meget glad for hende.
Men min advokat sagde, at det faktisk er typisk i den slags sager: At mænd kan finde på at gøre sådan noget, lige inden de bliver forlovet eller gift,« siger Nina Berg Hansen.
Sagens tabere
Sagen, der startede med en utidig berøring og bemærkning, har ingen vindere - kun to tabere. Anders Møller har ødelagt sin karriere. Og Nina Berg har mistet sit gode job.
»Selvfølgelig har jeg tænkt over, at Anders Møllers karriere er ødelagt, men det kan jeg ikke forholde mig til. Jeg er egentlig ligeglad med, hvordan han har det. Hvis folk gør noget forkert, må de også tage straffen. Han burde vide, det var hårdt at komme igennem.
Det skulle han have tænkt over noget før.
Og jeg var meget ked af at holde op på Christiansborg. Det er helt specielt at arbejde derinde. Jeg var slet ikke interesseret i politik før, men da jeg begyndte at arbejde på Borgen, blev jeg bidt af det, og kunne ikke forstå at mine venner ikke interesserede sig for det. Det er som en lille landsby, hvor alle kender alle. Det var meget hårdt at sige farvel til Christiansborg. Det var en rigtig svær dag. Jeg græd, da jeg pakkede mine ting sammen,« siger Nina Berg Hansen.
karker@bt.dk
