Brøndby er storfavoritter til pokaltitlen ifølge Tipstjenesten, men ikke hvis man spørger i FC Midtjylland.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»De odds er en gave - så gode er Brøndby altså heller ikke, og så dårlige er vi slet ikke,« fnyser Frank Kristensen over at høre, at FCM giver hele 4,30 igen på Den Lange.

»Vores chance er fifty-fifty. Selv om Brøndby har kørt os over i et par opgør på det seneste. Det er glemt nu, men Troels Bech vil bruge de kampe til at læse, hvordan Brøndby så skal spilles. Det er han god til, og så er han lidt lusket, rent taktisk. Han fortæller på forhånd ikke engang os spillere, hvordan vi skal spille, for at vi ikke skal fortælle det videre andre steder,« indrømmer Frank Kristensen, der dog ved én ting om taktikken.

»I finalen vil vi gå til stålet, og der er en fantastisk stemning i truppen, for vi har bygget op til den ene kamp i flere uger. Vi ved godt, at det her kan blive et højdepunkt i vores karriere. Som Troels Bech siger, så er en pokalfinale som at spille en landskamp, og det er der altså ikke mange spillere, der når,« siger FCM-topscoreren.

»Det vil betyde utroligt meget for klubben at vinde det første trofæ siden fusionen mellem Ikast og Herning, og selv om vi går efter bronzen i ligaen, så vil en pokalsejr alene gøre hele sæsonen til en succes,« understreger Frank Kristensen. hendel