Når folk i Wacken hygger i campingpladsens morgensol og liggestol, så sker det tilbagelænet med en kop varm kaffe, en franner med gult kort og alle heavygenrer fræsende ud af højtalerne.
Det er Wackenhygge. Men når mørket kommer, som det for alvor gjorde fredag nat kl to, så slutter hyggen, og de onde mennesker kommer frem fra deres huler. De kommer i pels, de kommer med hvid og sort sminke og de kommer for at høre noget rigtigt ondt, det norske Black Metal band Gorgoroth.Tydeligvis sminket af Kiss’ tidligere sminkør med rystende tømmermænd i hænderne, ligner de onde Gorgoroth-gutter i sorthvid krigsmaling fire forskellige udgaver af Gene Simmons på en meeeget dårlig dag.
Gorgoroth er et af de ældste band på Black Metal-scenen, og siden starten i 1992 har de især været kendt for yderst spektakulære live-shows. Således også denne nat i Wacken, hvor musikken, der spænder lige fra slæbende, dræbende tungt til imponerende hurtigt og stramt samspil, træder i baggrunden overfor sceneshowet.
Uden dette ville det være vanskeligt at høre mange Gorgoroth-numre i træk, men tilsat enorme mængder ild, levende mennesker på kors og et stort rack med noget der lignede fårehoveder, som der var i de mørke timer på Wacken, så er det pludseligt mere overkommeligt.
Og jeg vil faktisk gå så vidt som at kalde det sjovt, for det er god underholdning, hvis ørepropperne trykkes godt fast.
Musikken er for undertegnede svær at pille fra hinanden, for det kan virke som en stor gang larm med dyb growl og skingrende skrig fra den sømbeslåede forsangeren Gaahl. Desuden flyver trommekanonader af en sådan hastighed fra gennem luften, at man må tage sig selv i at tænke, hvad faen den store onde trommemand putter i morgenkaffen.
Det, der alligevel trækker orgiet af ondskab og dødedans op på fire stjerner, det er liveshowet. Der er generelt meget ild på Wacken. Men Gorgoroth er blevet tildelt langt den største procentdel af festivalens flammekasterforbrug, for konstant stod der ildsøjler op foran de fire sort/hvide galninge.
En del blod kom også tilsyne i ansigterne, men det fik frit løb. I baggrunden hang kors med levende, nøgne mænd og kvinder med poser over hovedet, og undertegnede ventede egentlig på, om de ville snitte lidt i dem, spise dem eller andet grotesk, der ville passe ind i det vanvittige sceneshow fra helvede.
Oven i alt dette bliver tilskuerne bombarderet af en blitzkrieg af bagbelysning. Og som effektfuld afslutning skød to kæmpeflammer op i nattehimlen fra scenetaget med en varme, der sved i næsehårene på pladsens bageste rækker. Og det var egentlig tankevækkende, for Iron Maiden fik dagen forinden kun én flamme som afslutning!
De eneste ord jeg forstod efter halvanden times Gorgoroth var ordene Satan og Twilight, men som min kumpan udi ondskab sagde på vej hjem: - Der er ild, nitter, nøgne damer på kors og fårehoveder.
Hvad faen skal der mere til for at underholdes.
Gorgoroth gæster Vega i København 16. december
