Mesterlige og magiske øjeblikke da Lars H.U.G. og - allerstørst - Love Shop hyldede deres afdøde guitarist og producer til ”Hilmer Hassig Hyldestkoncerten” i København.
Lad dét være sagt med det samme: det er alt for lidt og alt for sjældent, vi ser Lars H.U.G. på en scene. Men hvis ikke dén seance, han stod i spidsen for fredag aften, lokker manden væk fra atelieret og malerierne og ud på landevejen igen for alvor, så er der sgu’ ingenting, der gør det.Anledningen var hyldestkoncerten til den afdøde guitarist Hilmer Hassig, scenen var Vega i København og på samme stod som det ene af aftenens hovednavne en Lars H.U.G. i et så overdådigt, løssluppent spillehumør, som jeg aldrig har oplevet ham før.
Bakket op af sit gamle Zombies leverede Lars en koncert, som om nogen forstod balanceakten mellem velment vemod og grænseløs glæde. Som det sig nu hør og bør, når det er en stor musiker, der er taget fra os alt for tidligt, man skal hylde.
Men vi har grædt færdig – nu skal der holdes fest.
Dén forstod Lars H.U.G.s med fornemme fortolkninger af ”Så længe jeg lever”, ”Hvorfor er lykken så lunefuld” og – ikke mindst og helt suverænt – en sugende smuk ”Solen er så rød mor”, som fik helt nye dimensioner i dagens anledning.
Læg dertil klassikere som ”Vent”, ”Blidt over dig”, ”Kysser himlen farvel” og et triple-punch med Kliché perlerne ”Havets blå”, ”Okay okay boys” og ”Militskvinder”, og så var ikke mange øjne tørre.
Men de øjenkrogenes vandværker, som måtte have startproblemer denne aften, fik så til gengæld fuld sluse, da Lars og bandet mod slutningen lagde fra land med en udgave af ”Elsker dig for evigt”, som kunne få selv den værste livsfornægter til at fri til hele verdens skønhed.
Hvis Lars H.U.G. & The Zombies imidlertid var fremragende, så var Hilmer Hassigs hjertebarn Love Shop intet mindre end magiske, da de tog over som aftenens sidste navn.
Med to loyale og velspillende guitarister - Mika Vandborg og Jens Hellmann - som afløsere for Hilmer fik vi et intet mindre end guddommeligt ”greatest hits” sæt med alle de dér sange, vi har savnet, siden Love Shop trak stikkene for fem år siden: ”Alle har en drøm at befri”, ”Kræmmersjæl” (tilegnet Stein Bagger og Den Danske Banks bestyrelse), ”Fuck min højdeskræk”, ”Drømmenes København”, ”Fremmedlegionær” og noget så velsignet videre.
Sanger Jens Unmacks stolte skæve smil gjorde noget nær scenelysene overflødige, den mundharpespiller Henrik Hall blæste den ene forrygende fanfare til skønheden efter den anden, og det hele blev mødt med betingelsesløs kærlighed fra et publikum, som tydeligvis havde savnet Love Shop lige så meget, som jeg har.
Som en smuk pige ved min side nærmest åndeløst fik fremstammet: ”Det dér burde ikke være muligt!”
Men det var det heldigvis, og så sang vi lykkeligt med på vidunderlige ”Love Goes On Forever” - en titel, som sjældent om nogensinde har klinget så rent og rigtigt som denne aften.
Da Love Shop rundede af med bravournummeret ”En nat bliver det sommer” måtte man - med al respekt for Hilmer - konstatere, at det ville være synd og skam og noget nær en sag for Amnesty International, hvis ikke Jens og Henrik bare lejlighedsvis i fremtiden hiver dette hold ud og spille disse vidunderlige sange for os igen.
