Bare få dage efter de afsluttende optagelser af den sidste Harry Potter-film, fandt man skuespillerinden Emma Watson bedre kendt som 'Hermione' i selskab med rockstjerner og en tatovering på den ene skulder.

Den 20-årige skuespillerinde besøgte for første gang britternes svar på Roskilde - Glastonbury festival, hvor hun blev set sammen med forsangeren i det engelske indierock band 'One Night Only' George Craig.

Iført et lille korset og cowboyshorts var det en imponeret Emma Watson, som The Sun mødte:

- Jeg er lige ankommet, og jeg er overvældet af festivalens størrelse. Jeg har planer om at få set en masse bands, sagde hun og viste sin nye tatovering - som dog kan fjernes med vand.

Ligesom i Roskilde er nogle af hovednavnene på Glastonbury Muse og Gorillaz. Derudover har Emma Watson mulighed for at se Stevie Wonder og U2.