Der blev sendt chokbølger ud gennem musikbranchen, musikelskere og alverdens medier, da nyheden om rocklegenden David Bowies død blev kendt mandag morgen.
I en pressemeddelelse lød det, at den 69-årige sanger og musiker var gået bort søndag 10. januar i sin families nærvær »efter en 18 måneder lang og modig kamp mod kræften«.
Det er første gang, at offentligheden får vished om rocklegendens kræftsygdom, men det er der ikke noget mærkværdigt i, mener Lise Stampe Møller-Jørgensen, der er klinisk psykolog hos Kræftens Bekæmpelse.
Hun forklarer, at visse kræftpatienter betragter deres sygdom som en privat sag og derfor kun delagtiggør ganske få personer i sygdomsforløbet.
»Det hjælper de fleste at være åbne omkring sygdommen, men der er også nogle, der betragter den som en privat sag, og det skal man også respektere. Altså hvor det måske kun er ens nærmeste chef eller ens nærmeste familie, der er orienteret om det,« siger hun og understreger samtidig, at der ikke findes én rigtig eller forkert måde at håndtere situationen på.
Lige siden David Bowie blev ramt af et hjerteanfald efter en koncert i Tyskland i 2004, har det ikke skortet på rygter om rockstjernens helbred. Til trods for rygter om både Alzheimer og kræft, har rocklegendens nære ven og producer Tony Visconti flere gange forsikret, at Bowie havde det fint. Senest i november 2015, hvor Visconti deltog i et interview med det amerikanske musikmagasin Rolling Stone:
»Hans helbred er godt. Og han har lige lavet et meget skarpt album,« lød det dengang fra Visconti.
Hemmeligheden om rocklegendens kræftsygdom kan også skyldes, at David Bowie fortsat havde et ønske om at blive anset som kunstner – og ikke som kræftpatient, fortæller klinisk psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen.
»Det kan blive nødvendigt at holde sin kræftsygdom hemmelig, fordi man i nogens øjne bliver reduceret til udelukkende at være kræftpatient, selvom man samtidig står for alt muligt andet, f.eks. ens professionelle liv og de værdier og interesser, man har. Og det er ikke ønskeligt, især ikke når man er en offentlig person og lever af at være en kendt kunstner,« forklarer hun og vurderer samtidig, at det formentlig også har været tilfældet for David Bowie.
»Jeg tænker, at David Bowie gerne har villet fortsætte med at blive set som kunstner af offentligheden og ikke som kræftpatient. Han har været optaget af, at folk interesserer sig for hans professionelle liv – og ikke for hans sygdomsliv,« vurderer Lise Stampe Møller-Jørgensen.
Hos Kræftens Bekæmpelse anbefaler man hverken den ene eller den anden løsning, men ifølge Lise Stampe Møller-Jørgensen opnår langt de fleste kræftpatienter gode erfaringer med at være åbne om sygdommen – både privat og på arbejdspladsen. Det skyldes, at det kan være nemmere at stå igennem forløbet, hvis man oplever støtte og opbakning, f.eks. hvis man ændrer udseende, eller hvis man mangler overskud i en periode.
»Omgivelserne forstår måske ikke i samme grad, at man er lidt træt i en periode, eller at man ikke helt magter tingene i samme grad, hvis ikke man har fortalt dem om sygdommen. Men derfor har man al lov og ret til ikke at sige det. Det er ikke det rigtige for alle at være åbne om det, men det er det for de fleste,« siger hun.
Fredag i sidste uge udgav 69-årige David Bowie sit 29. album, som er blevet rost til skyerne af stort set alle anmeldere.
