En person er blevet påkørt af et tog ved Nordhavn Station onsdag eftermiddag, oplyser politiet.
København: Togdriften er indstillet onsdag eftermiddag ved Nordhavn Station i København.
En person er blevet påkørt, oplyser Københavns Politi ved 17-tiden.
De nærmere omstændigheder er umiddelbart ikke oplyst.
Som følge af ulykken har DSB besluttet at indstille trafikken med S-tog ved stationen. Derimod kører fjerntog normalt, oplyser politi.
Der kører ingen tog mellem Københavns Hovedbanegård og Svanemøllen Station, lyder det fra DSB.
/ritzau/