En varetægtsfængslet mand stak af fra politiet onsdag morgen i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi, der nu beder offentligheden om hjælp til at finde ham.

Det drejer sig om 27-årige Omar Ahmad Rashid Ali-Khan, der sidder varetægtsfængslet.

Fangeflugten fandt sted ved Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Han undslap politiet og løb med transportbælte om livet hen til en personbil, som kørte fra stedet i høj fart med Omar Ahmad Rashid Ali-Khan.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde ham.

»Omar Ahmad Rashid Ali-Khan er ikke umiddelbart farlig for sine omgivelser, men hvis man ser ham eller ved, hvor han befinder sig, skal man ringe til Østjyllands Politi på telefonnummer 114,« oplyser politiet.

Han beskrives som mellemøstlig af udseende, har mørkt hår og er kraftig af bygning.

Han var iført en sort sweater og mørke bukser, da han flygtede.

Lyt til B.T.'s kriminalpodcast her: