KØB PLUS!

Politiet afblæser jagt på kidnappet pige

Fyns Politi indledte torsdag eftermiddag en storstilet eftersøgning med helikopter, efter en ti-årig pige havde set en jævnaldrende pige blive taget ind i en rød bil.

Politiet indstillede dog eftersøgningen sidst fredag eftermiddag, da ingen havde meldt en pige savnet, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

-Vi har eftersøgt området grundigt også med hjælp fra en helikopter. Men vi har indtil nu intet fundet en rød bil, som skule være i området. Vi har heller ikke modtaget nogen efterlysninger af piger fra familier i området. Derfor går vi nu over til almindelig patruljering, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen.

Frygter sexkrænker har bortført offer nr. tre: Efterlyser mindreårig pige

Eftersøgningen blev sat i gang efter en 10-årig pige i området omkring Nyborg ved 13-tiden skulle have set en anden mindreårig pige blive taget ind i en rød bil.

Ifølge politiet skulle det 10-årige vidne have hørt den anden pige sige hjælp, men i samme øjeblik kom en lastbil forbi, og derefter var den røde bil kørt væk igen. Den 10-årige pige så samtidig en kvinde, der havde kontakt med føreren af den røde bil. Hun var formentlig iført en heldragt og et tørklæde.

Politiet indledte straks en massiv eftersøgning af frygt for, at endnu en pige var blevet bortført af sexkrænkeren, der onsdag hev en 10-årig pige ind i en rød bil og udnyttede hende seksuelt.

Selvsamme mand formodes at stå bag et andet sexoverfald for godt to uger siden, hvor en 11-årig pige også blev hevet ind i en rød bil og udsat for et sexovergreb.

Politiet vil fortsat patruljere i Nyborg-området, men det vil ikke længere være med et forhøjet beredskab.

SE GRAFIKKEN: HER ER DE TRE STEDER, POLITIET FRYGTER SEXFORBRYDEREN HAR SLÅET TIL

Har du oplysninger i sagen? Så send os en mail på 1929@bt.dk.

Læs også: