ARKIVFOTO: En 21-årig kvinde blev angiveligt voldtaget i Hjørring natten til lørdag.
ARKIVFOTO: En 21-årig kvinde blev angiveligt voldtaget i Hjørring natten til lørdag. Foto: Mikkel Østergaard

En 21-årige kvinde blev natten til lørdag angiveligt voldtaget i en baggård til et diskotek i Hjørring. Det oplyser Nordjyllands politi.

- Angiveligt blev kvinden voldtaget af en jævnaldrende mand, mens to mænd stod og kiggede på. Ifølge kvindens eget udsagn, kendte de tre mænd hinanden, siger Henrik Beck fra Nordjyllands politi.

Voldtægten fandt sted udenfor diskotek Buddy Holly. Kvinden oplyser til politiet, at hun ikke kendte mændene, og at der ingen vidner var til episoden.

Nægter voldtægt
Efter beskrivelser af episoden i medierne, har den formodede gerningsmand henvendt sig til politiet.

- Han har dog en lidt anden udlægning af sagen end kvinden og mener, at kvinden frivilligt deltog, fortæller Henrik Beck.

Også mandens to kammerater har henvendt sig og bekræfter, at de har overværet episoden. De benægter dog også, at der skulle være tale om en voldtægt.

Kvinden skulle efter episoden være løbet grædende ind på diskotekets toilet.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook