Havde kriminalpolitiet i Viborg taget mistanken om et drab på Edith Hindhede Christiansen alvorligt i 2003, havde det i dag været langt nemmere at genoptage den gamle sag.
I så fald var et hold af specieluddannede kriminalteknikere nemlig blevet tilkaldt, og deres undersøgelse havde sikret langt flere beviser end den, der for otte år siden blev udført af en enkelt tilkaldt kriminalassistent.
Det fortæller den pensionerede drabs-efterforsker og kriminaltekniker Bjørn Pauli, der fra 1960 til 1998 var tilknyttet Rigspolitiets rejsehold.
På B.T.s opfordring har han gennemgået en del af sagsmappen om Edith Hindhede Christiansens død. På den baggrund beskriver han den type undersøgelse, der efter hans opfattelse burde være foretaget 2. november 2003.
Her er den rigtige fremgangsmåde:
- Når der ligger en død person på et gerningssted, kommer teknikerne altid sammen med en retsmediciner. Politiet skal helst holde sig udenfor, så de ikke ødelægger beviser. Alle, der kommer ind, skal have kedeldragt, hårnet, skoovertræk og støvmaske på.
Teknikerne har en rulle brunt papir, som de ruller ud foran sig. På den måde laver man en gangsti - og man træder kun dér. Når man er færdig, rulles papiret sammen, og det bliver taget med for at se, om der sidder noget fra gerningsstedet på det. Man skal være helt sikker på, at man hverken tilfører eller fjerner noget, fortæller Bjørn Pauli.
Arbejder langsomt og metodisk
Retsmedicineren holder sig indledningsvis bag teknikerne, som langsomt og metodisk arbejder sig gennem huset. Alle rum bliver fotograferet før og under undersøgelsen, så det kan dokumenteres præcist, hvordan alt så ud, da specialisterne ankom. Er det nat og dermed mørkt, fotograferes der både ved ankomsten og næste dag, hvor lysforholdene er bedre.
Adgangsvejene til gerningsstedet er det første, der undersøges. Er døre og vinduer låst og uden tegn på indbrud, taler det for selvmord eller drab begået af en person med legitim adgang til findestedet. Hvis ikke, undersøges eventuelle skader for at kortlægge, hvilket værktøj der er brugt for at komme ind.
Næste skridt er undersøgelsen af liget.
- Teknikeren gennemfotograferer findestedet, hvorefter papir lægges rundt om liget, så retsmedicineren kan komme til. Så tages den dødes temperatur, som hjælper med at fastslå dødstidspunktet.
Omgivelserne analyseres
- Man kigger på omgivelserne for at vurdere, om vedkommende er død på findestedet eller et andet sted. Er der blodstænk, kan de analyseres. Det siger noget om, hvor offer og gerningsmand har været, og hvordan skaderne er påført.
Man vender også altid liget for at se, om der er flere spor på den anden side, siger Bjørn Pauli.
Efter den rent overfladiske undersøgelse, det såkaldte ligsyn, udstyres liget med en tå-seddel med den formodede identitet. To Falck-folk lægger herefter liget på en båre og kører det bort til obduktion.
Endelig bliver huset gennemgået rum for rum i jagten på afgørende spor.
- Hvis der er en knivblok, ser vi, om der mangler en kniv. Hvis der står flasker eller glas fremme, bliver de fotograferet og taget med til fingeraftryks-analyse. Hvis der er en seng, ser vi, om nogen har brugt den.
Man kigger også i afløb for at se, om nogen har vasket blod af sig. Alt bliver fotograferet, skrevet ned og undersøgt. Intet må overses. Det kan tage flere dage.
Og når man er færdig, plomberer man huset, så man altid kan vende tilbage og undersøge det hele igen, siger Bjørn Pauli.
I sagen om Edith Hindhede Christiansens død blev samtlige disse procedurer sprunget over.
