Politiet søger vidner til trafikulykke, som kostede 63-årig kvinde livet i nærheden af Esbjerg.

Omkring klokken ni lørdag morgen blev en kvinde på 63 år fra Gredstedbro sydøst for Esbjerg ramt af en bil med en 23-årig kvinde fra lokalområdet bag rattet. Fem timer senere besluttede man at slukke for respiratoren. Det skriver jv.dk. Tilsyneladende kørte den 23-årige kvinde op på fortovet eller cykelstien, hvor hun ramte offeret, som døde på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Politiet har nu sigtet den 23-årige for spirituskørsel, og hun vil muligvis også blive sigtet for uagtsomt manddrab. Politiet mangler dog en del oplysninger for at kortlægge, hvad der reelt er sket. Vidner bedes derfor kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.