Filmaktuelle Thure Lindhardts store forvandling.

Det er ikke bare for sjov, at Thure Lindhardt har farvet sig sorthåret og anlagt fipskæg. Og i øvrigt smidt en masse kilo.

For sandheden om manden er, at den danske stjerne den sidste tid har befundet sig i Bulgarien, hvor han spiller hovedrollen i det psykologiske drama 'The Island' overfor den franske skuespiller og model Laticia Casta.

Og forberedelserne stoppede ikke ved de fysiske forandringer.

- Filmen er en kæmpe udfordring. Jeg fik ti dage til at lære bulgarsk, tabe mig og sætte mig ind i kæmpe stor rolle, fortæller Thure Lindhardt om filmen.

- Den handler om en mand, der søger efter sin identitet. En slags thriller på fransk, engelsk og bulgarsk, siger Thure Lindhardt som de første dage af indspilningerne befandt sig i Bulgariens berygtede Sunny Beach.

- Jeg havde jo håbet at møde nogen af berømthederne fra det dér 'Paradise Hotel', griner han.

- Ikke at jeg ved, hvordan de ser ud. For jeg har ikke fjernsyn og har ikke haft det i ti år. Men de var der vist ikke.

Lige nu er Thure Lindhardt aktuel i den danske komedie 'Sandheden om mænd'.

Læs hele interviewet med ham i B.T. torsdag.