Se Christian Eriksen få en lille lektion i Ajax' træningskamp mod Vasco Da Gama.

Det er normalt Christian Eriksen selv, som deler ud af detaljerne, der får os op af stolene. I en træningskamp mod brasilianske Vasco Da Gama befandt danskeren sig dog i den grimme ende af en 'chapeu' eller en hat - næstefter den klassiske tunnel måske det mest ydmygende, en spiller kan gøre ved sin modstander.

En fremstormende Eriksen bliver sat til vægs af brasilianeren Pedrinho, som elegant lobber bolden over danskeren og lægger den død igen bagefter.

Ajax tabte kampen 1-0 på et hovedstødsmål af Wendel.