Mikael Lustig må finde sig i at blive drillet på twitter efter mandagens nederlag til Ukraine ved EM-slutrunden i fodbold

Det skæbnesvangre 2-1-mål til ukrainerne fes nemlig ind mellem Lustig og den forreste stolpe, og i Sverige er ingen i tvivl om, at skylden for den scoring er den svenske backs.

Alle som én - ja, faktisk også Mikael Lustig selv - er overbeviste om, at han skulle have lukket helt af ved den ene stolpe, så bolden ikke kunne gå ind der.

Alligevel er der startet en trend på twitter, hvor brugerne mobber Lustig ved at sende deres billeder ind af, hvordan man 'holder en stolpe'. Eller som de kalder det på twitter-svensk: #hållenstolpe

Klik på billedhjulet øverst og se de sjove billeder