Fifa-præsident indrømmer: VM i Qatar var en fejl
Blatter erkendte fejltagelsen på schweizisk tv torsdag aften:
- Selvfølgelig var det en fejl. Men vi begår alle en masse fejl i løbet af livet... Undersøgelserne viste klart, at temperaturerne ville være alt for høje om sommeren. Men det stoppede ikke eksekutiv-komitéen, sagde Blatter.
I interviewet hævdede FIFA-præsidenten, at det var et politisk pres fra både Tyskland og Frankrig, som blev afgørende for, at man tildelte Qatar VM-værtsskabet. Han nævnte specifikt den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy, som ifølge Blatter gerne ville styrke sine forbindelsen til emiren af Qatar.
Samtidig afviste Blatter dog, at VM-værtsskabet var blevet købt og betalt af emiren.
- Nej, jeg vil ikke sige, at det blev købt, men der var politiske overvejelser inde over. Vi ved, at store franske og tyske firmaer arbejder i Qatar, men de arbejder ikke kun for VM. VM er kun en lille del af det, der sker i Qatar.
FIFA-præsidenten har tidligere fortalt, at han ville trække sig, når hans mandat udløber næste år, men han har tilsyneladende ombestemt sig.
- I øjeblikket vil jeg bare sige, at jeg gerne vil afslutte mit mandat godt. Selvfølgelig er jeg klar til at fortsætte, siger Blatter
- Vejen til tronen er endnu ikke fri. Der er en masse mennesker, som gerne vil overtage pladsen, men de finder ud, at det ikke er en dans på roser, sagde den 78-årige schweizer i interviewet.
FIFA har efterfølgende udsendt en udtalelse, hvor man forsøger at lægge låg på Blatters kritik.
- FIFA-præsidentens kommentarer til den schweiziske TV-station RTS omkring VM 2022 i Qatar ligger på linje med hans tidligere kommentarer om emnet. Præsidenten gentog, at det er en fejl baseret på den tekniske vurdering, som har understreget de ekstremt høje temperaturer i Qatar om sommeren. Han har ikke på noget tidspunkt sat spørgsmålstegn ved Qatar som VM-vært i 2022, lød det fra FIFA.
mest læste
Midt i sommerferien
Danskerne
skal tidligt op
Danskerne
skal tidligt op
Danskerne
skal tidligt op
tekniske udfordringer
Udsætter
salget
Udsætter
salget
Udsætter
salget
Stort nedbrud
20.000
kunder ramt
20.000
kunder ramt
20.000
kunder ramt
Vild forvandling
Stiger
37 procent
Stiger
37 procent
Stiger
37 procent