Ni år efter at Theo har voldtaget en stribe kvinder, bliver han sluset ud i samfundet igen.

Han pukler for at få sine muskler til at virke, men følger hovedet og de sociale relationer med?

'Den frie vilje' begynder i en stil, som franske Bruno Dumont bruger. Lige på med rå og brutale billeder af grim hverdag blandt udstødte mennesker.

Siden fortsætter det lange tyske drama mere i stil med 'The Woodsman', hvor Kevin Bacon spillede en pædofil mand, der forsøgte at forbedre sig. Her er det blot en voldtægtsmand, der møder ensomhedens terror.

Historien om Theo kunne på den ene side være fortalt kortere end to timer og fyrre minutter. På den anden side giver det langsomme tempo og de mange hverdagsnuancer historien krop og sjæl. Det kræver tid at vise, hvor svært en mand uden en plan og næsten uden sprog lever.

Hverdagsdramaet er krydret med en nænsomt fortalt kærlighedshistorie, der dog hurtigt bøjer som en lillebitte smørblomst i kamp mod en parkeringsplads af bunkertyk beton. Grundtonen i 'Den frie vilje' er sort som langsom død og ødelæggelse og endnu en forstemmende illustration af, at de fleste af os mennesker har meget svært ved at ændre kurs.