Knap hvert andet barn har ingen at tale fortroligt med om krop og følelser, og det kan skade deres selvværd. Netop den svære dialog er en vigtig forældreopgave, fastslår Børnerådet og Sex og Samfund.
Mor kan bruges. Lidt. Storesøster kan måske også bruges. Men det er mest vennerne, 13-årige Jannis Dervisi fra 7.a. på Lundebjergskolen i Skovlunde betror sig til, hvis emnerne falder på piger, kærester og kroppen.
»Man kan godt blive lidt genert, hvis man skal bruge forældrene til at snakke om den slags. Det er nok fordi, at det er noget nyt for os. Det kan godt være lidt for privat,« fortæller han.
En undersøgelse, som Børnerådet har gennemført blandt 2.000 børn i 13-års-alderen, viser, at ligesom Jannis Dervisi, er det vennerne, som langt de fleste teenagere foretrækker at dele deres tanker og følelser med, når det handler om mere sensitive og intime emner, skriver Berlingske.
Hvis en dreng for eksempel har brug for et tip til at få kontakt til hende »hottien« fra parallelklassen. Eller pigerne snakker om, hvordan man ved, om man er klar til at have sex.
Men undersøgelsen afslører også, at næsten hver anden af de unge slet ikke har nogen at tale åbent og ærligt med om krop og følelser. Blandt drengene er det faktisk hele 52 procent, der ikke har en tryg samtalepartner, hvis de gerne vil tale med nogen om, hvordan de har det med deres egne kroppe.
Det samme tal for pigerne er 37 procent. Den mangel i de unges liv kan have stor betydning for deres trivsel, advarer projektleder i Sex & Samfund Line Anne Roien.
»Rigtig mange børn og unge stiller anonyme spørgsmål til Sexlinjen, fordi de er usikre på, hvordan de ser ud i forhold til deres jævnaldrende. Vi ved også fra en række forskningsrapporter, at mange unge er utilfredse med deres kroppe. Det afspejler sig i ensomhed, manglende tro på sig selv, en større risiko for selvskadende adfærd og en øget risiko for at træffe nogle valg, som man siden fortryder,« siger Line Anne Roien.
Så hvis en pige er ked af, at hendes ene bryst er lidt større end det andet, eller en dreng er pinlig over sin akne på skuldrene, skal man som forældre ikke tro, at det er noget, der driver over af sig selv efter en mut dag på teenageværelset.
Derfor skal forældrene byde sig til som børnenes fortrolige.
Det er et af temaerne i Sex & Samfunds kommende kampagne, Uge Sex, som løber i næste uge.
»Vennerne har selvfølgelig en vigtig funktion, fordi de unge spejler sig i hinanden. Men man snakker ikke nødvendigvis med sine venner om det, hvis man har en masse usikkerhed eller ikke føler sig som de andre. Her kan forældrene tale med deres barn og styrke barnets selvværd,« siger Line Anne Roien.
Ifølge Børnerådets undersøgelse taler dobbelt så mange af de 13-årige med deres mor om deres forhold til deres kroppe, som med deres far, nemlig henholdsvis 54 og 26 procent.
Det mønster kender Jannis Dervici og hans klassekammerater, Marcus Madsen på 12 år og 14-årige Frederik Saurkaas Albertsen. Deres fædre bliver hurtigt drilske.
»Det er vel bare sådan en fædreting. Jeg kender ikke mange fædre, som tager det helt vildt alvorligt. Hvis man fortæller ens mor, at man har fået en kæreste, bliver hun glad og siger: »Ej, hvor godt, skat« og sådan noget. Det gør fædre bare ikke,« siger Marcus Madsen.
Men det er ikke godt nok, mener Børnerådets formand Per Larsen, der også er en af ambassadørerne for Uge Sex-kampagnen.
»Det er nok fordi, at mange af mændene selv er lidt blufærdige og ikke har lyst til at tale om følelsesmæssige ting. Så joker de med tingene, men det er ikke ligefrem det, de unge har brug for. Opfordringen til fædrene og til forældrene er, at de skal sætte sig ned og lytte til børene. Og starter man med den store fordømmende bandbulletale, har man tabt på forhånd. Så vælger barnet kammeraterne eller ingenting,« siger Per Larsen.
Kun 14 procent af de unge, som ikke har nogen at tale fortroligt med, savner en samtalepartner. Men det kan være udtryk for, at børnene enten endnu ikke har følt behov for at tale fortroligt om krop og følelser, eller at de allerede har oplevet, at det alligevel ikke er frugtbart at gå til forældrene, mener både Per Larsen og Line Anne Roien. Samtidig kan det være udtryk for, at de unge vil værne om deres eget privatliv. Alligevel mener de begge, at forældrene skal søge dialogen.
»Hvis ens barn signalerer, at det ikke har lyst til at tale om disse her ting, skal man respektere den grænse. Men forældrene skal gøre det synligt for deres barn, at hvis de får behovet senere, så er man der,« siger Line Anne Roien.
For forældre, der føler, det er akavet, anbefaler hun, at man helt åbent fortæller, at man selv finder det svært, men at man gerne vil kunne tage de vanskelige emner op på en måde, som passer barnet.
En sådan snak mener Frederik Saurkaas Albertsen godt kunne gøre ham mere tryg ved at gå til sine forældre.
»Men jeg har før brugt dem til at tale med dem om, hvordan jeg har det med mig selv. Så jeg kan godt snakke med dem, hvis jeg har brug for det,« fortæller han.
