Instruksen er meget klar. Der er colibakterier og svamp over det hele, og vi må ikke gå ned i kælderen uden sikkerhedsmasker.
En række blå containere foran Kræftens Bekæmpelses domicil i København er fyldt med stakke af døre, våde computere og smadrede hylder.Men det er ikke den værste konsekvens af weekendens voldsomme regnskyl.
En uerstattelig biobank, der var placeret i kælderen, blev nemlig oversvømmet af kloakvand. Kloakvand fyldt med colibakterier, der trængte ned i forskernes tanke med levende celler og vævsprøver. Og som slog flere års forskning ihjel.
- Vandet i kælderen steg så meget, at 30 nitrogentanke blev oversvømmet, siger institutleder og kræftforsker Jørgen H. Olesen og slår ud med armen mod et par runde, stålgrå containere. De er måske halvanden meter høje, men en grå streg på væggen er højere, og den markerer, hvor langt vandet nåede op.
Tankene var kølet ned til minus 130 grader og kunne principielt have bevaret forskernes materiale i flere hundrede år, men vandet løb ned over prøverne, der blev varmet op til kritiske nul grader.
Kræftens Bekæmpelse havde ellers installeret pumper i kælderen, der stod under vand efter sidste års skybrud, men de slog slet ikke til, siger Jørgen H. Olesen og fortæller, at vandet i 2010 dog kun nåede op i ankelhøjde.- Men vi er ikke helt så hårdt ramt, som nogle medier tidligere har talt om, siger Jørgen H. Olesen og hentyder til dommedagsprofetier om, at 18 års forskning skulle være gået tabt.
LÆS OGSÅ: 18 års kræftforskning smadret i skybruddet
LÆS OGSÅ: Superskybruddet var det værste i 25 år
Da vandet i kælderen faldt i løbet af søndag, blev familie og venner nemlig kaldt ind for at hjælpe med at redde, hvad der reddes kunne. Og forskerne regner faktisk med, at indsatsen har sikret en million fedt- og blodprøver fra projektet 'Kost, kræft og helbred', der er indsamlet blandt 57.000 danskere siden begyndelsen af 90'erne.
De er nu placeret ved minus 30 grader i en særlig kølevogn, der er kørt ind fra Jylland.
- Nu skal alle prøverne renses og frysetørres, men der kan de uden problemer stå i nogle måneder, siger Jørgen H. Olesen.
Han forsikrer også om, at ingen kræftpatienter vil blive ramt af, at de mange celleprøver er gået tabt. En del af kan genetableres med hjælp fra udlandet, og ingen af prøverne blev brugt til direkte behandling af patienter.
- Men der kan godt gå et par år, hvor vi ikke får publiceret noget i de udenlandske tidsskrifter, siger institutlederen og erkender, at det vil tage lige så lang tid at genetablere det tabte.
Forskerne regner nemlig med, at hele samlingen af cellelinjer er gået til. Det er en slags dresserede celler, som forskerne kan få til at gøre forskellige ting, og som er en helt central del af grundforskningen.
Kræftens Bekæmpelse er nu ved at indrette en ny biobank i stueetagen, og Jørgen H. Olsen prøver ikke at bortforklare, at det var dumt at placere det kostbare cellemateriale i kælderen.- Men jeg kan godt garantere, at det aldrig vil ske igen, siger han.
