Nu er det atter tid til madpakker og mælkesedler. I den kommende uge sætter tusindvis af børn sig atter på skolebænken, og hvad gør du som forælder, hvis du gerne vil have en lille Wozniacki eller mini-Laudrup bag skolepulten?

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvordan ruster du dit afkom bedst muligt til at klare skoletiden fagligt og socialt? Rasmus Ankersen er forfatter til bogen 'Opdragelse af en vinder'. Han har set på, hvordan forældre til eliteidrætsfolk opdrager deres børn, og han er ikke i tvivl om, at de metoder kan overføres på ganske almindelige skolebørn.

- Du skal pace dit barn! Børn får succes og selvværd, hvis de er rigtig gode til noget, og det bliver de kun, hvis du som forælder bakker op og presser på, siger han.

Hans konklusion er klar: Talent betyder utrolig lidt. Det afgørende er forældre, der er villige til at investere tid og kræfter i deres børn, og som presser dem og holde dem fast.

- Vi stiller for få krav til vores børn, og vi er alt for lidt ambitiøse på vores børns vegne, siger han.

Rasmus Ankersen mener, vi skal gøre op med den danske middelmådighed, hvor alle skal være lige gode, og hvor børn kun skal gøre det, de har lyst til.

- Selvfølgelig er glæden og lysten vigtig, men det er ikke nok. Alle, der er virkelig gode, er det, fordi de også træner, når de ikke har lyst, siger Rasmus Ankersen.

- I stedet for at hjælpe vores børn med at få nogle gode ambitioner og holde dem fast, pacificerer mange forældre sig selv. Vi vil ikke presse vores børn og synes, børnene skal gøre det, de selv har lyst til, siger han.

Men de pacende forældre bliver ikke modtaget med åbne arme i folkeskolen. Her har lærer og skoleledere allerede nok at gøre med forældre, der kun tænker på deres eget afkom og helt glemmer at tage hensyn til fællesskabet i deres iver efter at fremme deres eget arvemateriale.

- I dag er mange børn projektbørn. De er vant til, at de voksne tager enormt meget hensyn til dem, og det kan en lærer altså ikke, når hun står med 28 elever. Derfor er det vigtigt, at forældre lærer deres børn at sidde ned og modtage en kollektiv besked.

Det siger professor Niels Egelund fra Århus Universitet, som er helt enig i, at forældrenes engagement og interesse i børnene er afgørende for, hvordan børn klarer sig, men han er modstander af direkte pace i folkeskolen.

- Du skal have en aktiv interesse for, hvad dit barn laver i skolen, men du skal ikke pace. Det er fint i sportens eller musikkens verden, men det passer ikke til skolen, siger han.

Læs mere i B.T. Søndag:

-Hvorfor skal mit barn være en vinder

- Lektier skader børn

- Kender du dit barns type

- Sådan hjælper du lige præcist dit barn