iPhone, iPad og bærbare computere. Mange ansatte har haft mulighed for at købe personalegoder via arbejdspladsen og hver måned afdrage købet over lønnen - før skat. Men fra 1. januar skal du tænke dig godt om.

Fremover bliver computere, købt via bruttolønsordning, brandbeskattet med 50 pct. af nyprisen i de år, ordningen løber - selv om it-udstyr normalt nedskrives med en tredjedel af værdien hvert år.

- Det handler om, at der bliver lagt op til en såkaldt ’værnslov’. Altså en hård lov, der skal værne mod, at folk benytter sig af muligheden, forklarer Søren Schou, kontorchef i Skatteministeriet.

Læs også:

Loven behandles netop nu i Folketinget og forventes først vedtaget 21. december. Da der er flertal for finansloven, forventer Søren Schou ikke, at der vil ske ændringer i grundprincipperne.

Men hvis du er med i bruttolønsordningen, inden loven træder i kraft 1. januar, så vil du maksimalt blive beskattet med de 3.000 kr., som du bliver i dag.

Regeringen skaber uklarhed

Formanden for Folketingets skatteudvalg, Gitte Lillelund Bech (V) er alt andet end begejstret.

- Vi er imod ændringen, fordi den nuværende ordning tilskynder til at investere i ny teknologi. I stedet skaber regeringen nu uklarhed om reglerne, og det giver problemer for både virksomheder og ansatte.

Jeg synes også, det er problematisk, at ændringen skal træde i kraft 1. januar. Hverken kommuner eller private arbejdsgivere kan nå at blive klar, siger Gitte Lillelund Bech.

It-branchen vurderer, at ændringen vil ramme den typiske LO-arbejder, mens direktører og akademikere går fri, fordi de ikke selv skal betale for it-udstyr.

Nedenfor gennemgås de forventede ændringer på forskellige personalegoder.